Annonce

Annonce

Brev:

Amning og MME til en stor pige


10. august 2009

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Amning og MME til en stor pige

Kære Helen

Vores datter Esther er nu tre måneder, og jeg ammer stadig. Jeg er dog begyndt at give hende ca. 125-140 ml. MME om aftenen, hvor hun virker meget sulten. Esther vejede ved fødslen 3970 g. og vejer nu 6400 g., så hun tager fint på efter hvad jeg kan bedømme.

Jeg er imidlertid i tvivl om hun stadig behøver at få mælk om natten. Hun sover faktisk igennem: Hvis hun falder i søvn ved 11-tiden kan hun sove til kl. 7 om morgenen. Det kan selvfølgelig skyldes den MME jeg giver hende, men i modsætning til vores første pige har hun aldrig været nogen natteforstyrer. Hun har kun krævet mælk 1-2 gange i løbet af natten siden hun blev født, og hun er i det hele taget en meget rolig og harmonisk pige. Det er selvfølgelig dejligt at få sin nattesøvn, men kan hun virkelig holde sig så længe uden mad?

Hun er både sund og livskraftig, og hun virker til at trives på den måde at jeg har god kontakt med hende. Hun er begyndt at pludre, hun kan vende sig fra mave til ryg og næsten også fra ryg til mave. Hun har fin afføring og gode tunge tissebleer.

Jeg vil gerne blive ved med at amme, men er samtidig stresset af, at vi står foran en flytning med to små børn (Esther har en søster på 2 år og 3 måneder). Desuden er storesøster ret opmærksomhedskrævende for tiden, hvilket formodentlig ...


Annonce

... skyldes en kombination af trodsalder og jalousi i forhold til lillesøster.

Kan jeg give Esther 125-140 ml MME om aftenen uden at risikere at min egen mælk forsvinder? I starten kunne Esther ikke lide smagen af MME, men jeg har regelmæssigt givet hende med en sprøjte, som jeg har fået anbefalet af en sundhedsplejerske. Det skulle efter sigende være mere skånsomt end en sutteflaske i starten. Nu har Esther imidlertid vænnet sig til smagen og vil gerne tage en sutteflaske. I nogle tilfælde afviser hun så mit bryst hvis det ikke er helt fuldt. Esther er en stor pige med en god appetit, så hun har brug for meget mælk. Er det efter din vurdering i orden at supplere med MME om aftenen, eller skal jeg forsøge at holde hende udelukkende på brystmælk?

Et andet spørgsmål: Hvornår kan hun begynde at sidde i barnestol, og hvornår kan jeg begynde med vælling? Min første pige ammede jeg til hun var 10 mdr. fordi hun ikke ville have andet, og vælling afviste hun også.

Esther vil ikke tage sut, men sutter på sin tommelfinger. Jeg vil meget gerne have hende til at tage sutten, da det er sværere at vænne hende af med at sutte tommelfinger. Har du nogen tricks? Min svigermor mener at det er for sent nu, og at man skal give sutten så kort tid efter fødslen som mulig?

Med venlig hilsen
Esthers mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce