Svar: Går ikke
Kære bekymrede mor
Jeg ved at jeg tidligere har fortalt dig om de forskellige faser i at gå og det lyder som om at din datter er rigtig godt på vej. I forhold til sidst du skrev omkring det at gå, så har hun udviklet sig. Det lyder for mig som om at hun er rigtig godt igang og der er ikke noget i det du skriver, som gør mig særlig bekymret.
Det lyder som om at din datter er igang med fase 3 og 4 i forhold til at gå. Hun øver sig i at bevæge sig fra et møbel til et andet, slipper helst ikke det ene før hun har fat i det næste men hun prøver. Hun kravler op, forsøger at tage enkelte skridt og tager fat igen og nogle gange står hun helt frit på gulvet, uden at holde fast i noget, men øver sig bare i at holde balancen.
Det er helt normalt og det ...
... lyder for mig som om at det nok skal komme, hun er bare en lidt forsigtig pige, der lige skal have lidt mere tid :)
Du kan kontakte kommunen og spørge om der er en børnefysioterapeut ansat, som kan kigge på hende og vurdere om der skulle være nogen problemer og om det vil være en god idé at lave nogle øvelser med hende. Du kan også få jeres læge til at kigge på hende, men som sagt, tænker jeg at det nok skal komme.
Nogle børn går først lige inden de bliver 18 måneder og det er okay, så er hun måske stærkere på nogle andre områder. Måske er hun god til at tale? Måske er hun god til det finmotoriske? Hun kan ikke det hele på en gang, men det skal nok komme :)
Håber du hermed har fået lidt ro, fortsat held og lykke med hende og ha en rigtig god dag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

