Svar: Får mine børn for meget eller for lidt mad samt mælk?
Kære Tvillingemor
Nu hvor dine drenge bliver 6 måneder, så skal der ske en del mere på madfronten. De skal have meget større variation af grød og grøntsager end de får nu og stille og roligt skal de også til at have kød og fisk i deres grøntsagsmos.
Netop variationen af grød og grøntsagsmos, samt frugtmos, vil være med til at holde deres mave igang naturligt og deres indtag af sveskemos vil således blive erstattet af andre ting.
Det er en rigtig god idé at grød max udgør to af dagens måltider, det vil sige de med skemad 3 gange dagligt, som vil være relevant nu, med fordel kan give grød om morgenen og grøntsagsmos om aftenen. Til frokost kan du så veksle mellem grød og grøntsagsmos, netop for at holde maven godt igang.
Det er også super godt og vigtigt at de drikker vand. Mange børn med tendens til forstoppelse har problemer, fordi de ikke drikker nok, så vand af kop sammen med skemaden er meget vigtigt.
Du kan begynde at give drengene havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, netop de lidt grovere grødtyper er gode til at holde maven igang. Du må gerne bruge forskellige former for frugtmos som topping og de kan også få frugtmos og frisk blød frugt i hånden som mellemmåltid og som supplement til skemaden. Frugtmos kan være æble, pære, fersken, blomme, svesker, abrikosmos osv. Ligesom de også kan få mos af forskellige bær - f.eks. jordbærmos. Jeg vil foreslå dig at du holder igen med banan, da det kan virke lidt forstoppende, men du kan fint give alle andre former for frugtmos og mos af bær.
Det er generelt en god idé at variere mellem forskellige fødevarer og således ikke kun give sveskemos, men netop også forsøge med blomme, fersken eller abrikoser - det kan også have en god effekt på maven. Men viser det sig så at sveskemosen er det der virker, så fred være med det - også selvom det er hver dag :o)
Grøntsagsmos er vigtigt og også godt til at holde maven igang og du kan lave mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. De må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Netop rodfrugterne er ofte en god idé, de smager af noget, har rigtig gode indholdsstoffer (vitaminer osv.) og har en naturlig sødme samtidig med at de er med til at holde maven igang naturligt. Du kan også købe færdiglavet rodfrugtsmos på glas, hvis det skal være ekstra praktisk ...
Og så skal du som sagt igang med kød og fisk i mosen, når drengene bliver 6 måneder. Du kan give dem kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give dem fisk - kogt eller lavet ...
... i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må de gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden. Du skal stadig mose eller blende maden til en konsistens som passer dem, kødet/fisken skal være med til at give lidt struktur i maden og så skal de sidde med ved bordet og opleve at spise sammen med jer.
Du kan supplere deres mos med lidt sovs af forskellig slags. Det er også med til at give lidt smørelse til maven/tarmene. Det kan være smørsovs som er let at lave og hælde over mosen og en begyndersovs behøver ikke smage af så meget og kan være meget simpel, hvor de lidt større børn, som er begyndt at kunne tygge lidt bedre og som er godt igang med familiemaden, sagtens kan tilbydes almindelig sovs, f.eks. kødsovs, millionbøf, karrysovs eller almindelig brun sovs (naturligvis ikke for stærkt krydret).
Som du kan se så sker der altså rigtig meget på madfronten nu, og du kan give stort set alt til dine drenge :)
En plan for dagen ved 6 måneder ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30: Grød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca 9.30-10
Frokost 11.30: Grød eller grøntsagmos og stille og roligt begyndes med kogt kød og fisk i mosen, tilbydes agurkestænger eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 15.30-16: Flaske, evt lidt frugtmos som nu.
Powernapper, 3. lur
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos og stille og roligt mere og mere udgangspunkt i jeres mad og begynder med kød og fisk, tilbydes lidt brødskorper, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og begynder herefter at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig, hvor der gives flaske igen.
Som du kan se af denne plan, så anbefaler jeg at du giver skemad når drengene vågner af lur og følger efter med mælk inden de skal sove næste lur. På den måde giver du plads i maven til begge dele.
Det er her vigtigt at holde mængden af skemad nede, så der fortsat er plads til deres mælk. Det er således bedre at give dem 3/4 dl. grød og de så drikker mælk bagefter, end det at at give dem 1-1½ dl. grød og de så afviser flasken.
Sammen med skemaden får de altid vand og du skal give dem det du nu kan få dem til at drikke ... Sammen med deres flasker med mælk får de jo også deres mælkebehov stillet.
Med hensyn til d-vitamin, så vil de fleste børn der reagerer med mavekneb på disse, have det fint med ACD dråber i stedet. Hvis dine drenge også reagerer på dem, så er der ikke rigtig nogen muligheder, andet end at forsøge med forskellige fabrikater ...
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!