Svar: Sutter på tommelfinger - 4 mdr.
Hej med dig
Velkommen til :)
Det er helt normalt at børn sutter på tommelfinger allerede i graviditeten, når de ligger inde i livmoderen, vil de naturligt finde deres fingre og sutte på dem.
Det er også helt normalt at han tager fingrene ind i munden og sutter på dem samtidig med at han få skemad. Han er jo vandt til at sutte når han skal spise og det at sutte på fingrene samtidig med at han få lidt grød i munden, hjælper ham med at føre maden med tungen tilbage til svælget og synke. At han sutter på fingre i denne forbindelse er altså helt okay og en måde han øver sig i at spise på. Han skal lære sig den nye teknik det er at spise skemad :)
Det er mere når han sover eller hvis han er ked af det og her konsekvent tager sin tommelfinger i munden, at du skal være opmærksom og prøve at erstatte med noget andet. Det ...
... er som du skriver problematisk i forhold til hans tandstilling osv. hvis han bruger sin finger i stedet for en sut.
Modsat kan du jo heller ikke tvinge ham til sutten, hvis han ikke vil den, men prøv så hyppigt du kan og afled ham også gerne på andre måder - f.eks. ved at give ham en kold gulerod, en bidering eller lignende i hånden, som han kan gumle på. Nogle børn synes også det er dejligt at tygge på en lille babytandbørste og det er også et forsøg værd.
Så mit råd er, at du forsøger at aflede ham og prøver at få ham til at bruge sin sut eller andet end sin finger. Men lykkes det ikke, så går det nok endda. Mange har suttet på tommelfinger uden at der er sket noget ved det - også selvom det kan blive en flerårig vane ... og det er naturligvis det vi skal forsøge at undgå :)
Fortsat held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

