Annonce

Annonce

Brev:

Grøntsager og skemad


12. august 2009

Alder:
6 mdr.

Grøntsager og skemad

Hej Helen

Jeg har en pige, som er 70cm, vejer 8 kilo og lige fyldt 6 måneder. Hun er eftersigende en meget klog pige, hvilket til tider kan være et problem, når hun også har temperament og er meget stædig. Hun er super social og smiler, snakker og griner en del. Hun sover meget lidt (10-13 timer) og bliver nemt distraheret og vender sig efter alle lyde i et rum. Hun har altid haft et dårligt forhold til mad, har aldrig haft nogen signaler for sult og spiser meget lidt. Utroligt at hun tager på, da hun også er en meget aktiv pige.

Hendes forhistorie er, at da hun var 3 måneder gammel, havde hun kun taget 1,2 kg på siden fødslen og derfor var der meget fokus på, at hun skulle spise mere. Hun fik derfor tilbudt mælk på mange måder og en sygeplejerske prøvede også at tvinge hende. Efterfølgende begyndte hun at græde, hver gang hun skulle ammes og jeg gik derfor over på flaske og skemad, da hun var 4 måneder. Efter 1 uge på flaske begyndte hun dog også at græde, når hun så en flaske.

Hun er nu blevet bedre til at drikke ved at reducere pres og jeg tilbyder hende kun flaske 4-5 gange i døgnet. Hun spiser kun små måltider på flaske, når hun er vågen (120ml) og større måltider, hvis hun falder i søvn ved flasken eller når jeg giver hende en flaske om aftenen efter hun er faldet i søvn. Hun drikker ikke mere i vågen tilstand, selvom hun ikke har fået noget i flere timer. For eksempel kan hun godt gå 12 timer over natten uden mad og ikke være særligt sulten om ...


Annonce

... morgenen. Hun får mellem 500-700 ml MME om dagen, så derfor er skemad vigtigt, så hun får næring nok.

Hun spiser heller ikke særlig meget skemad. Men græder i det mindste ikke når det er tid til skemad. Hun åbner munden fint og spiser godt den korte tid det varer. Hun får tilbudt risgrød med frugtmos til morgen, grøntsagsmos (kartoffel, gulerod, blomkål, majs og ærter er forsøgt) ved frokosttid og majsgrød med frugtmos til aften.

Mit problem er, at hun nægter at spise grøntsagsmos og har ikke ville spise det på noget tidspunkt. Hun vil ikke åbne munden og fægter vildt med armene, når det er tid. Hvis hun får fat på skeen, så kaster hun den væk. Jeg har prøvet at holde pause med at tilbyde hende det og så forsøgt efter et par dage igen. Men ingen ændring.

Hun vil heller ikke spise noget fra glas eller pulvergrød. Kun hjemmelavet ris og majsgrød og hjemmelavet frugtmos.
Har du nogen gode råd til, hvordan jeg skal fortsætte? Jeg ønsker ikke at presse hende og gøre hendes spiseforstyrrelse værre. På den anden side så er det tid til at starte havregrød, øllebrød og kød, hvilket jeg slet ikke kan se ske, når hun ikke engang vil spise grøntsager.

Hun elsker at få et stykke agurk eller tomat i hånden og spiser af det. Men kogte stykker gulerod, blomkål eller broccoli gider hun ikke.

Det skal tilføjes, at lægerne ikke mener hun har et problem, så længe hun tager fint på og derfor er der ingen støtte at hente der længere.

Med venlig hilsen

Endnu en bekymret mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce