Annonce

Annonce

Svar: Amning og putning - 6 mdr.


13. august 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Marie

Det er dejligt at din dreng er begyndt at indtage mere varieret mad i løbet af dagen og det er også rigtig dejligt at du er glad for amningen og gerne vil fortsætte med dette :)

Du har dog ret i, at det vil være rigtig godt, hvis han ikke forbinder brystet med at skulle sove, for det er netop der jeres problem er ... Jeres dreng er afhængig af brystet for at kunne falde i søvn, og hver gang han vågner op, fordi han drømmer lidt eller går over i en dybere søvnfase, så søger han naturligt brystet igen og igen, fordi han er vænnet til at skulle have dette for at kunne sove.

Det er derfor fint at du nu arbejder på at lære ham at sove uden denne afhængighed. Han skal stadig ammes, men altså ikke falde i søvn med brystet i munden. Prøv om kan putte ham fra din favn lige der, hvor han er lige ved at falde i søvn, men stadig er vågen nok til at kunne registrere hvor han bliver lagt og vågen nok til at kunne blive lullet til ro på en anden måde.

Sæt gerne en sutteklud i forbindelse med amningen, så han får en klud ved ansigtet som følger ham fra din ...


Annonce

... favn og over i sengen og som gør ham tryg. Det kan være en klud som du har sovet med, så den dufter af mor og så han fornemmer at du stadig er der, selvom han flyttes fra din favn og kluden indgår således som betryggende substitut for brystet og vil være det nye han forbinder med at skulle sove. Kluden vil således på sigt også give ham ro og hjælpe ham videre i søvnen, når han vågner om natten.

Vær også opmærksom på at børn naturligt i 6 måneders alderen sover meget mere uroligt end tidligere. Han øver sig mere og mere motorisk og får sig lagt i stillinger han ikke selv mestrer at komme væk fra og han har brug for hjælp til stillingsskift om natten. Det er altså ikke ensbetydende med at du skal amme ham, når han vågner, tit vil han have behov for at du hjælper ham med at blive lagt rigtigt igen, får dynen om sig osv. fordi han stadig ikke mestrer dette selv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

At I således oplever en større natlig uro lige nu hænger derfor også sammen med hans alder og den udvikling han gennemgår :)

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce