Annonce

Annonce

Svar: Lære at falde i søvn alene


13. august 2009

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede mor

De fleste børn vil netop omkring 16 måneders alderen, som din datter er nu, begynde at kunne forholde sig til at mor og far er i stuen, imens de selv ligger i værelset. Indtil da vil de opleve sig forladt, når man går, de vil føle sig alene og kan ikke forstå, hvorfor man pludselig går fra dem ...

Børn i din datters alder vil ofte også have rigtig mange oplevelser i løbet af dagen og alt hvad de oplever skal bearbejdes i drømme. Det er naturligt samtidig svært for dem at give slip på dagen og alt hvad der er sket og deres hoved er ofte fyldt med tanker, som de skal have hjælp til at bearbejde.

Der er således intet unaturligt i at børn i din datters alder har brug for at man sidder hos dem 10-15 minutter inden de skal sove og jeg synes det er guld værd at prioritere dette, fremfor at gå og så have et barn der af ulykkelighed og angst ender med at kaste op ...

Du har ret i at flasken skal væk nu, i stedet kan din datter få en kop mælk og evt. en banan og så skal hun til at have godnathistorie. Du skal altså bruge lidt tid på at sidde hos hende, læse en bog for hende, evt. tale lidt om dagen der er gået og hjælpe hende med at få bearbejdet noget af den tankemylder hun har. Du kender det ganske givet også fra dig selv, hvis du har en masse uløste opgaver eller lignende, så er det svært at falde i søvn og give slip. Sådan kan det også være for børn og din datter kan naturligvis ikke helt sætte ord på dette endnu, men hun kan stadig godt have mange tanker der fylder.

Derfor skal du sætte dig hos hende og tale med hende om hvad der er sket i løbet af dagen "i morges da vi stod op, da ... så kørte vi til vuggestuen og du har ...


Annonce

... leget med ..." osv. Jo mere man får gennemgået dagens oplevelser, jo mere vil barnet kunne give slip på dagen og jo lettere vil roen kunne falde over barnet.

Lige nu handler det altså om at hun skal gøres tryg og rolig ved at være i sin seng. Hun skal lære at når du går, så går du ikke fra hende - du er der stadig. Det er her vigtigt at hun har en lille smule lys på værelset og at døren ud til gangen står åben, så hun kan høre dig og fornemme at du stadig er der.

Når hun virker tryg ved at skulle sove, så må du vurdere, hvad hendes gråd handler om. Hvis hun græder ulykkeligt og tydeligt er bange, rejser sig og strækker armene op mod dig "gå ikke fra mig, tag mig op!" så skal du naturligvis ikke gå fra hende, så har hun brug for at du er der, kærtegner hende, holde hende i hånden osv.

Hvis hun protesterer mere, smågræder, pjevser over at dagen slutter nu og hun tydeligt hellere vil lege end sove, så er det fint at gå fra hende - men hele tiden skal du komme tilbage, betrygge hende i at hun roligt kan lægge sig til at sove osv. inden du så går igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du skal naturligvis også overveje om hun er parat til at falde i søvn, når du putter hende. Det er fint, hvis hun lægger sig til at sove inden for ca 15 minutter, tryg og rolig vel vidende at du er der - men hvis hun først sover efter 1 time, så er hun sandsynligvis ikke træt nok og så kan det være en idé at se på, hvordan hun sover i løbet af dagen.

De fleste børn vil i din datters alder kunne nøjes med kun en lur dagligt og den vil ofte ligge mellem 12-14.

Jeg håber ovenstående fortæller lidt om hvad der sker med din datter i øjeblikket og hvordan I kommer videre :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce