Brev:
Udvikler temperament

Kære Helen
Jeg har en dejlig pige på 6½ md., der er glad det meste af tiden, spiser godt, sover godt, ja hun trives synes jeg.
Den sidste tid har hun arbejdet meget med sin stemme, hun har råbt meget meget højt, så højt at jeg kan høre hende tydeligt nede i gården, hvis vinduet er åbent. Hun råber ikke fordi hun er vred, det er nærmere en meget højlydt pludren, men jeg har tænkt over om det også kan være en måde for hende at afprøve de mere voldsomme sider af sig selv.
Samtidig har jeg oplevet at hun giver tydeligere udtryk for sin uvilje i de situationer hun normalt kan blive ærgerlig over. Tidligere ville hun måske have grædt, når hun fx skulle have en trøje over hovedet eller børstet tænder, men nu gør hun kroppen stiv, fnyser måske og river mig i ansigtet eller på armene. Hun er også begyndt at skælde ud, altså at råbe med et vredt udtryk i ansigtet, som for at sætte trumf på sit udtryk om, at hun ikke vil det vi nu skal til.
Nogle gange reagerer hun også på denne måde, hvis jeg kommer hen til hende efter at hun har ligget alene og brokket sig lidt, ikke grædt, men bare brokket sig. Hun græder i det hele taget meget ...
... sjældent. Når jeg siger nej (bestemt men ikke højt eller vredt), for at vise hende, at hun ikke må slå og rive, så gemmer hun nogle gange ansigtet i hænderne, eller gnider sig i øjnene.
Kan jeg begynde at lære hende allerede nu, at hun ikke må slå? Jeg vil meget gerne anerkende hendes følelser og hendes vrede over at hun skal noget hun ikke vil. Jeg prøver at sige til hende, at jeg godt ved at hun ikke vil og jeg kan se, at hun er vred, men det forstår hun selvfølgelig ikke endnu, så hvordan giver jeg hende lov til at være vred samtidigt med, at jeg får sagt fra over for, at hun slår?
Hun er også begyndt at rive sig selv i håret, når jeg ammer hende, ligesom hun også kan finde på at rive og slå mig under amningen. Jeg tror det er fordi hun ikke synes mælken løber hurtigt nok. I de situationer siger jeg ikke så meget fra, fordi jeg ikke vil forstyrre den ellers hyggelige situation, men jeg vil jo helst ikke have at hun river sig selv i håret.
Jeg tror hun har et godt temperament, det har jeg også selv, så jeg vil ikke undertrykke hendes følelser, de skal have lov at være der, men har du et godt råd til en god balance?
Med venlig hilsen
Eva
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.