Annonce

Annonce

Svar: Indkøring af modermælkserstatning - 4 mdr.


14. august 2009

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det er for det første vigtigt at du sikrer dig, at din datter spiser mælk nok i løbet af dagen. Mange børn vil i 4 måneders alderen lade sig forstyrre af de ting der sker omkring dem og kan meget hurtigt komme ind i en rytme, hvor de slatspiser og slatsover lidt. Det er derfor vigtigt at du søger for at tilbyde hende brystet hyppigt nok dagen igennem, så hun ikke behøver søge sit mælkebehov hele natten igennem.

Jeg vil anbefale dig at du i et par dage forsøger at amme hende to gange mellem hver lur. Start med at amme hende fra det ene bryst, når hun vågner af en lur, skift hende, leg med hende, pludre, trille osv. og inden hun så skal sove så ammer du hende igen men fra modsatte bryst. Ved at amme hende fra begge bryster på denne måde, så får du øget din mælkemængde og du får hende samtidig fyldt lidt ekstra op hele dagen igennem, så hun forhåbentlig kan sove lidt længere om natten.

Når din sundhedsplejerske har anbefalet dig at supplere med flaske efter amning, så er det sandsynligvis fordi hun tænker at det er vigtigt at holde din mælkemængde ved lige. Når man går ind og giver flaske, så er der nemlig altid en risiko for at mælkeproduktionen falder - du producerer mælk efter det behov din datter viser og giver du flaske uden at amme, så tror din krop at din datter ikke har behov og nedsætter derfor din mælkemængde. Derfor vil sundhedsplejersken have at du lægger til brystet først og så supplerer med flaske bagefter, hvis din datter virker mere sulten.

Det lyder som om at du om aftenen har fint nok med mælk og at din ...


Annonce

... datter spiser godt fra begge bryster. Jeg vil derfor anbefale dig at du giver hende fra begge bryster som nu og putter hende, som du plejer at gøre. Men når hun så vågner efter måske 1½ time og tydelig viser behov for mere mælk, så kan du give hende en flaske, som hun så kan sove videre på. Hvis hun efter at være blevet ammet fra begge sider, fortsat virker sulten, så vil jeg anbefale dig at supplere med det samme i forlængelse af amning og derefter putte hende til lur.

Du kan godt koge vand i flaske og iblande pulver og så have det stående i køleskabet til du skal bruge det. Du skal altid bruge kogt vand og det kan så holde sig i et døgn i køleskab.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du kan opvarme flasken med indhold ved at stille den i en bøtte med kogende vand eller du kan opvarme den i mikroovn (husk uden låg) og vær altid opmærksom på varmefordelingen. Flasken skal rystes godt under opvarmning og efter, så varmen fordeler sig og vær opmærksom på at mælken godt kan være varmere i flasken, end den føles uden på. Det er bedst at dryppe lidt mælk på din håndflade / indersiden af din underarm, så kan du mærke om temperaturen er god.

Jeg kender desværre ikke doseringsforholdet på modermælkserstatningen da det kan variere rigtig meget fra produkt til produkt. Jeg kan derfor ikke svare dig på hvor mange strøgne skeer og hvor mange ml vand du skal bruge ved blanding af HIPP - men du kan ringe til dem og spørge, du kan også spørge deres diætist, som hedder Mona Hallin. Prøv at se på hjemmesiden hipp.dk

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce