Brev:
Overgang til MME

Kære Helen,
Tak for dine svar tidligere! Som altid en STOR hjælp :o)
Jeg starter på arbejde om 3 uger, hvor farmand så går på barsel i 3 måneder. I den forbindelse vil jeg gerne så småt til at stoppe med at amme og i stedet give Mikkel en flaske. Men... Det gider han bare overhovedet ikke!
Jeg har købt noget Allomin Syrnet (den grønne), fordi han stadig bøvler rigtig meget med hård mave og forstoppelse. Derfor skulle denne MME være bedst. Men den er jo også noget anderledes i smagen end min egen mælk. Kan det være derfor han ikke vil tage flasken? Han nægter pure og vil overhovedet ikke have det - og det jeg får i munden på ham, kommer ud med det samme igen.
Jeg har tænkt på, om jeg måske skulle prøve med noget NAN1 i stedet for, da jeg har ...
... hørt at det skulle være sødere? Eller skal jeg prøve at malke ud et stykke tid, så han lige kan vænne sig til flasken først? Det skal lige siges, at jeg lige siden fødslen har brugt suttebrik, når jeg ammer, fordi Mikkel ikke kunne få fat i mit bryst ellers - så han er jo vant til at sutte på en sutteagtig ting, når han spiser. Han er også glad for sut, så jeg tror altså ikke umiddelbart at det er sutteflasken, der er problemet?
Jeg håber du har nogle gode råd, for jeg vil som sagt gerne til at trappe ned på amningen, så jeg kun ammer om natten og tidlig morgen. Det er også rart, at andre kan give ham en flaske, så han kan blive passet lidt ude engang imellem (han har ikke været passet før af samme grund).
På forhånd tak :o)
Kærlig hilsen
Karina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.