Brev:
Separationsangst - 8 mdr.
Hej Helen
Jeg har med stor fornøjelse læst og blevet inspireret af dine gode råd til mange andre forældre, og vil nu selv prøve lykken:)
Vi har en datter på 8 mdr (vores første barn), som de sidste par måneder har haft lidt seperationsangst. Det skifter lidt hvor "slemt" det er. Det er kun i forhold til mig hun har det.
Hun er enormt glad for sin far - smiler, ler, spjætter med arme og ben, når han kommer ind i rummet, hvor hun opholder sig. Trods det, kan hun til tider godt blive lidt ked af det, hvis jeg forlader rummet, selvom hun sidder hos sin far - især tider på dagen, hvor hun er træt og overskudet ikke er så stort.
Er hun utryg (f.eks i større forsamlinger) eller ked af det, falder hun først til ro, når hun kommer over til mig (så kan hun til gengæld også klare hele Verden)
Det er helt klart mig, der er mest sammen med hende, da jeg stadig er på barsel og min kæreste arbejder og har lidt lange dage. Men min kæreste og hende hygger sig rigtig meget, når han er hjemme.
Min kæreste bader og pusler hende ofte om aftenen, men selve putningen er det for det meste mig der står for. Hun har i denne her periode, hvor hun har haft sep angst også taget lang tid om, at falde i søvn om aftenen (mindst 45 min), og hendes Verden bryder helt sammen, hvis ...
... jeg forlader rummet inden hun sover. Jeg bliver altid hos hende til hun sover (hun sover stadig i soveværelset, men altid i sin egen seng).
I aften skulle min kæreste putte hende. Hun græd temmelig meget (hvilket jeg også i perioder har oplevet, men ikke på det sidste). Han sad hos hende, så hun kunne se ham og han talte beroligende til hende. Efter tre kvarter, falder hun endelig i søvn.
Der går dog kun få minutter efter min kæreste har forladt soveværelset, inden hun vågner igen og græder. Han går tilbage til hende og sætter sig hos hende. Da hun bliver ved at græde, kalder han på mig. Jeg går ind og tager hende op. Hun putter sig ind til mig og nærmest skuler efter sin far. Hun virkede faktisk lidt som om, hun var bange for noget og slet ikke kunne kravle langt nok ind til mig.
Jeg lader hende sidde hos mig og falde i søvn og lægger hende her efter over i sin seng, hvor hun sover videre.
Jeg har ALDRIG oplevet, at hun vil falde i søvn i min favn. Hvis hun er træt, og jeg forsøger at få hende til at falde til ro hos mig, vrider hun sig normalt løs, små græder og kan slet ikke finde ro.
Kan det skyldes, at hun er blevet "afhængig" af, at det er mig der skal putte hende??
Som sagt, er hun jo enormt glad for sin far..
Mange hilsener fra
Annes mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.