Annonce

Annonce

Svar: Sult og gråd


17. august 2009

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Mette

Som udgangspunkt kan du ikke overfordre din dreng med brystet, med den alder han har nu. Hvis han vågner og græder og det virker at lægge ham til brystet, så skal du lægge ham til :)

Det er også sådan at din mælk består af flere forskellige dele, man oplever det naturligvis ikke, når man ammer sit barn, men hvis man malker ud, så vil man kunne se at mælken ser forskellig ud alt efter om det er den første del som kommer, den midterste del eller den sidste del af mælken.

Den første del af mælken ligner lidt skummetmælk, den er tynd og vandholdig og den slukker tørsten. Den midterste del af mælken ligner lidt mere letmælk, den er mere hvid og samlet i konsistensen og den sidste del af mælken ligner lidt mere fløde, den er tykkere og ofte lidt mere gullig i farven. Når man malker ud og mælken står i en flaske, så kan man se at fløden lægger sig på toppen af flasken, som en fedtkant.

At mælken består af flere dele er meget praktisk, det gør nemlig at barnet kan få både vækske og mad. Nogle gange vil barnet derfor melde sig efter kort tid, die kortvarig og falde til ro - og så handler det ikke om pjat eller hygge, men om at barnet er tørstig og netop ved at die kortvarigt og få den første vandholdige mælk så får barnet slukket tørsten. Andre gange dier barnet så længere, mere sammenhængende og rytmisk og her får barnet så den øvrige mælk som er et reelt måltid.

Så når din dreng spiser hver 3-4 time, så er det altså hans hovedmåltider og når han en gang imellem efter kun 1½ time melder sig og virker søgende, du lægger til og han dier kortvarigt og falder til ro - ja så er det fordi han der er tørstig.

I perioder hvor det ...


Annonce

... er meget varmt, hvis vi har sommer, rejser på ferie osv. så vil man ofte opleve at barnet dier hyppigere og mere kortvarigt for netop at få mere væske.

Appetitspring mærker man ikke nødvendigvis, nogle kvinder gør, men bestemt ikke alle. Sundhedsstyrelsen skriver:

"Flere nye undersøgelser viser, at når barnet bliver ammet efter behov, vil udbuddet hele tiden følge efterspørgslen, og mødrene oplever derfor ikke de såkaldte "appetitspring". Barnet regulerer løbende mælkeproduktionen, og vil derfor ikke pludselig have behov for mere end moderen kan levere. Oplevelsen af appetitspring stammer fra en tid, hvor mødrene blev opfordret til at amme efter skema".
(Citat: Amning - en håndbog for sundhedspersonale, sst. 2008)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Som sagt, så oplever jeg, at nogle kvinder trods ovenstående mærker appetitspring og de uger du nævner er især omkring 5 uger og 12 uger - nogle kvinder oplever dog også et øget behov brystet omkring 8 ugers alderen, præcis som du. Det bedste du kan gøre, når du oplever din dreng mere søgende er derfor at lægge ham til og gå ud fra at det er et reelt behov. Om det så er appetitspring, behov for at øge mælkemængden eller et behov for tørstslukkende mælk, ja det er jo svært at vide - men behovet er der og det skal naturligvis dækkes :)

Der er således ikke et max antal måltider om dagen, sålænge det er som du beskriver og du skal lægge ham til, når du føler at det virker :) Hvis han græder fordi han f.eks. trænger til en ren ble, så vil han ikke acceptere at blive lagt til brystet, men vil naturligt fortsat være irriteret over bleen der skal skiftes.

Fortsat held og lykke, håber du her har fået lidt ro med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce