Svar: Mælkebehov og fast føde
Kære Pernille
Det er normalt helt passende med 4 amninger dagligt i 7 måneders alderen, ved siden af dette får din datter jo også mælk i grød og mos og det er vigtigt at mælkeindtaget netop ikke er for stort, da det vil fjerne lysten og pladsen til den mere sufficiente kost.
I 8-9 måneders alderen vil 3 amninger ofte være nok og de vil ofte ligge aften, sen aften og tidlig morgen og det er således mælken om dagen der forsvinder. Fra 9 måneders alderen kan komælk begynde at udgøre en større del af din datters mælkeindtag og du kan derfor begynde at give hende lidt tykmælk, neutral sødmælksyoghurt eller lignende om eftermiddagen.
Men lige nu er 4 amninger som sagt godt og det vil være rigtig fint, hvis du 'bare' tilbyder din datter vand af kop som tørstslukker og til maden. Hun behøver ikke få sødmælk - vand er det bedste! :)
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød ...
... frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Evt. amning, det afhænger af hendes behov og om hun er ammet meget inden middagslur, hun kan også fint få en lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden og vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle, lidt laks fra ovnen osv. Skal fortsat have moset mad, men må også gerne få en kartoffelbåd, et lille kogt blomkåls- eller broccolistykke at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Jeg håber at ovenstående giver lidt indblik i din datters behov lige nu og hvordan du sikrer hende både mælk og mad nok :)
Fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

