Svar: Kronisk dårlig mave og skemad
Kære Thine
Din datter skal have lidt mere tid til det med skemaden, hun er født før tid og har derfor naturligt lidt umodne tarme, men det bliver bedre med tiden :)
Det er fint med hirsegrød, det er dejligt at hun spiser den og trives med det. Laver du grød selv eller køber du en 'pulvergrød'? Det kan have noget at sige, i forhold til hvordan hun reagerer på det, så hvis du laver det selv, så skulle du måske prøve at købe en grød og hvis du køber en grød, så skulle du måske prøve at lave det selv. Du er nødt til at forsøge dig lidt frem.
Det vil være rigtig fint at du varierer hirsegrøden med forskellige former for frugtmos, så hun stille og roligt lære at spise forskellige slags frugt og så hun på den måde også får smagsvariation. Hold igen med banan, som kan virke hårdt for mave, prøve i stedet med sveskemos, æblepæremos, ferskenmos, jordbærmos, blommemos og lignende. Igen kan du lave det selv, eller købe mos på glas, det er helt fint :)
Pas på at maden ikke bliver for tør - især grøntsagsmos. Mange børn bryder sig ikke om kartoffel, det er som om det hæver i munden på dem. Prøv derfor at lave en ren gulerodsmos, eller blend f.eks. gulerod med lidt kogt blomkål eller lignende, for at se om hun kan lide smagen af det. Kartoffel er godt, men hun behøver ikke få kartoffelmos - det vigtigste er at hun kommer igang med at spise og så kan hun blive introduceret til kartofler senere.
Stille og ...
... roligt skal du begynde at mixe tingene lidt, prøv f.eks. at komme lidt havregrød sammen med hirsegrøden. Ikke ret meget i starten, bare lidt for at se hvordan hun reagerer og for at vende hende til lidt grovere konsistens. Prøv på samme måde at mixe lidt risgrød med hirsegrød, det er helt fint på den måde at vende hende til tingene.
Det er rigtig fint at give hende gulerod, agurk eller lignende at sutte på, det hjælper hende mundmotorisk og i løbet af de næste uger kan hun få langt større variation. Da hun er født 4 uger for tidligt, så skal du stadig holde lidt igang med hvor meget forskelligt du giver hende, men i løbet af et par uger, så må hun faktisk få rigtig mange ting.
Det betyder også at du kan begynde at give hende lidt sovs, f.eks. smørsovs eller tomatsovs på grøntsagsmosen og har I f.eks. fået lidt kødsovs, hvor det hakkede kød har stået og kogt i tomatsovs, så må hun også gerne få lidt af det. Det er godt til at give smag, ekstre fedt og er med til at maven ikke stopper til ...
og så er det super vigtigt at du ikke giver hende ret meget af gangen. Det er langt bedre kun at give hende ½ dl. grød eller mos og følge efter med mælk end det er at give hende 1 dl. skemad og hun så ikke indtager væske nok bagefter. Så vil hendes mave gå i stå. Så lidt skemad af gangen og stadig masser af mælk og også vand, det er vigtigt.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

