Annonce

Annonce

Brev:

Svær alder - 2 år


18. august 2009

Kategori:
Alder:
2 år

Svær alder - 2 år

Hej Helen,

Mine tvillinger bliver nu snart 2 år, og det er jo som bekendt en alder med visse udfordringer. For tre uger siden skiftede vi tremmesengene ud med juniorsenge, da de var begyndt at kravle ud af sengene. De var ikke gode til at sove før, men nu er det værre end nogensinde.

Den ene dreng (A) har været igennem den værste selvstændighedsalder og er egentlig en rigtig nem dreng, undtagen når det gælder putning til at sove. Han sover normalt 1½ time i vuggestuen fra ca. 12 til 13.30, men han er utrolig svær at få i seng om aftenen. Han virker ikke træt overhovedet. Han snakker og leger og synger i op til 1½ time, og det ender med at han først sover ca. 20.45 (vi starter med at lægge begge børn kl. 19.30) og sover til kl. 7, dvs. alt i alt får han ca. 11½ times søvn i døgnet. I dag sov han slet ikke nede i vuggestuen på trods af sine kun 10 timers søvn i nat - han var ikke træt. Og han holdt alligevel ud til kl. 20 her til aften. Skal vi bare acceptere, at hans søvnbehov kun er på ca. 11 timer i døgnet? Han virker sjældent træt eller i søvnunderskud.

Den anden dreng (B) har meget store søvnproblemer. Han sover også 1½ time i vuggestuen (falder i søvn der uden problemer), men er meget længe om at falde i søvn om aftenen. Man skal enten ligge helt nede ved ham eller sidde op med hans hoved i skødet, og så falder han i søvn efter ½-1½ time. Herefter kan man forsigtigt lægge ham i sengen og liste ud, men cirka en time senere vågner han og nægter at ligge i sin seng og overhovedet være på værelset. Han flipper fuldstændig ud, indtil vi lægger ham i vores egen dobbeltseng eller i sofaen foran fjernsynet, hvor han enten falder i søvn eller bare ligger og kigger, ...


Annonce

... indtil vi går i seng og tager ham med os.

Vi er jo nødt til at få ham ud af værelset, når han sådan flipper ud, for at han ikke vækker sin bror. Vi bruger hele aftenen hver aften for tiden på at få børnene til at falde til ro, falde i søvn, falde i søvn igen osv., og vi er så trætte.

Ingen af børnene har nogensinde været gode sovere, og de har aldrig sovet igennem. Som du nok kan forestille dig, er vi trætte efter to år uden en ordentlig nattesøvn, og for tiden er overskuddet helt væk, da vi ikke har noget tid for os selv.

Dreng B er også meget svær at få til at sidde ved bordet og spise for tiden. Han vil op og sidde på skødet af mor, før han vil spise noget som helst, og han nægter at sidde i sin stol (trip trap stol uden bøjle). Han går tit i seng uden aftensmad for tiden, fordi vi ikke synes, at han skal sidde på skødet og spise. Hvis jeg nægter at tage ham op på skødet, løber han ned gennem stuen skrigende og grædende, og dette udspiller sig til alle måltider herhjemme.

Vi er så trætte og underskudsramte, og vi er desperate for at få hjælp. Vi har søgt rådgivning om deres søvn forskellige steder (hos dig, på nettet og i bøger), men intet har virket. Alt er sværere, når man har to børn med lige massive søvnproblemer, der vækker hinanden. Oveni det kommer B's raseri ved måltiderne, så vi ved snart ikke længere, hvad vi skal gøre. Jeg ved, at mine børn har brug for søvn til at fordøje dagens indtryk, men i øjeblikket sover de kun ca. 11 timer i døgnet - er det ikke for lidt?

Jeg beklager det lidt rodede brev, men jeg har dreng B liggende ved siden af mig grædende, han vil som sædvanlig ikke sove (det er aften kl. 21.15).

Med venlig hilsen
en træt mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce