Svar: Hvornår kan jeg starte med mos af kartofler og andre grøntsager?
Kære Trine
Dejligt at det går så fint med skemaden, du må gerne begynde at variere mellem risgrød, majsgrød, hirsegrød og boghvedegrød, for at give din datter lidt forskellig smag. Du må også meget gerne begynde at bruge lidt topping på grøden i form af forskellig frugtmos - både for at variere smagen, men også for at ændre lidt på synsindtrykket.
Frugtmos skal være kogt mos og du kan lave det selv eller købe det på glas. Du kan i princippet give alle slags frugt og bær, du kan bruge friske eller frosne bær, som du koger med lidt vand og blender. Det kan evt. smages til med en lille smule sukker, det afhænger af hvad frugt / bær du bruger, noget har en fin naturlig sødme.
Hold lidt igen med mos af banan, som kan virke lidt forstoppende og hvis Grace har problemer med lidt hård mave, så kan det være fint netop at give hende lidt frugtmos - her er sveskemos eller f.eks. blommemos en mulighed.
Da din datter spiser 1-2 dl. grød dagligt, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne nøjes med kun at give hende 1 dl og så i stedet give hende to gange dagligt. Det er bedst for hendes mave at få 3/4-1 dl. x 2 dagligt fremfor 1½-2 dl 1 x dagligt.
At give to lidt mindre måltider giver for det første mulighed for at du kan variere hendes indtag mere og netop begynde med lidt grøntsagsmos, så hun får grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Men derudover er det vigtigt at holde mængden af skemad lidt nede, netop for at give bedre plads til mælken. Det er stadig vigtigt at hun får rigtig meget mælk og indtil videre skal hun altså have mælk efter sin skemad.
Det er ikke ensbetydende med at mælken skal følge lidt efter - der kan fint gå 1 time imellem at hun får det ene ...
... og det andet. Det vil også hjælpe på hendes gylpen.
Det er normalt at børn vil få lidt fastere afføring, når de begynder på fastere mad, men hun må ikke få hård mave. Afføringen skal være grødet i konsistensen og hun må ikke have ondt, når hun skal af med det.
En plan for dagen med 2 måltider skemad ser således ud:
Tidlig morgen: Ammes / flaske og sover lidt videre
Formiddag 9.30: Ammes / flaske
Puttes til formiddagslur.
Frokost 11.30: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, evt. med forskellig frugtmos som topping, max 1 dl. grød, vand af kop.
Ammes / flaske og puttes til middagslur ca 13, der går altså tid fra skemaden til flasken gives
Eftermiddag 16: Ammes / flaske og sover 3. lur
Aften 18: Grøntsagsmos, max 1 dl. vand af kop.
Ammes / flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes / flaske og begynder måske at kunne sove til næste morgen tidlig uden at få mælk. De fleste børn er dog 6 måneder inden de kan klare sig uden mælk midt nat.
Som du kan se har jeg i denne plan skrevet både amning og flaske, jeg er ikke helt klar over hvorvidt du gør begge dele stadigvæk.
Med hensyn til din datters natlige uro, så kan det både hænge sammen med at hun nu begynder at få mere fast føde og dermed mere uro i maven - også derfor er det vigtigt at holde mængden lidt nede og fortsætte med mælken.
Men det kan også sagtens hænge sammen med hendes alder og det udviklingsspring hun netop tager nu i 5 måneders alderen. Hun drømmer mere, får sig lagt i stillinger hun ikke mestrer at komme væk fra osv. Mange ting kan spille ind :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående plan og tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.