Annonce

Annonce

Brev:

Vores datter afvises af legekammerat


19. august 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Vores datter afvises af legekammerat

Kære Helen.

1000 tak for dit svar vedr. vores Carolines renlighed. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min ”dårlige samvittighed” over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Jeg har brug for et godt råd igen, da vi har en udfordring herhjemme, som påvirker os meget. I huset ved siden af vores bor en pige, Nanna, på 9 år. Hun har indtil for nylig været meget glad for Caroline og de legede sammen næsten hver dag. Ofte kom hun ind til os, når hun kom hjem fra skole for at spørge om Caroline kunne lege. Vi syntes at det var lidt underligt at hun gad lege med en pige på 1-2 år, men vi glædede os over det, for Caroline hyggede sig virkeligt med hende.

Nu er problemet så, at Nanna ikke længere gider lege med Caroline. Det er jo naturligt nok da aldersforskellen er stor, men Caroline har meget svært ved at forstå at hun pludseligt ikke gider lege med hende, når det altid har været Nanna der er kommet ind til os for at lege.

Vi bor i et nybygget hus, så hækken er ikke særlig høj og så snart Nanna kommer hjem fra skole, ofte med nogle veninder, ser Caroline hende og råber ”min Nanna” og ”jeg vil have min Nanna” etc. Hun er helt grædefærdig, fordi hun bare så gerne vil lege med Nanna. Jeg er meget ked af det på Carolines vegne for det knuser virkeligt hendes hjerte, at Nanna afviser hende. I dag sagde hun til mig med tårer i øjnene ”men jeg er bare så glad for Nanna” og ”jeg vil bare så gerne lege med hende”. Det knuser naturligvis også en mors hjerte.

Det betyder også, at vi stort set ikke er i vores have, da ...


Annonce

... vi så vidt muligt vil undgå at hun bliver ked af det, når hun ser Nanna i haven. Det er naturligvis ærgerligt, at vi ikke kan bruge vores have, som vi ellers er meget glade for.

Vi har meget svært ved at finde ud af hvad vi skal sige til Caroline. For det meste prøver vi at sige noget ala ”Jeg kan godt forstå at du gerne vil lege med Nanna, men hun kan ikke lege lige nu” og ”Nanna leger lige med nogle andre” etc. Når vi siger sådan siger Caroline ofte ”så kan vi lege senere” eller ”så kan vi lege i morgen”. Jeg er i tvivl om dette er den rigtige med at gøre det på, for det lader hende jo blive i troen på at de skal lege på et andet tidspunkt, men det ved vi jo at de ikke skal. Derudover løser det bestemt ikke vores problem, da hun jo håber at Nanna vi lege hver gang vi ser hende.

I håb om at hun mister interessen for Nanna har jeg også prøvet at sige noget ala ”Nanna gider ikke lege med os – så vi gider heller ikke lege med hende” men det hjælper heller ikke rigtigt – nok fordi hun ikke forstår meningen af det jeg siger.

Vi har brug for et godt råd til hvordan vi skal håndtere det. Det bedste ville være hvis man én gang for alle kan få forklaret Caroline, at Nanna ikke vil lege med hende, men kan en pige på 2 ½ forstå det og hvis ja, hvordan forklarer man det? Skal vi gøre Nanna til skurken og sige hende ”gider” vi ikke lege med, skal Nanna evt. selv sige det til hende eller hvad er det rigtige at gøre? Vi har virkeligt brug for et godt råd så vi kan komme videre, få en glad pige og igen hygge os i vores have.

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
Tine.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce