Annonce

Annonce

Svar: Falde i søvn selv - 7 mdr.


19. august 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anja

Tak for dine dejlige ord til mig :)

Med den alder din dreng har, så er det fortsat vigtigt at han får mælk inden han skal sove - om formiddagen forsvinder amning / flaske nu og det er her rigtig fint, at I sætter jeres dreng i barnevognen og triller ham en tur, hvor han starter med at sidde op, kigge på verden osv. og først lægges ned, når han tydeligt viser træthedstegn. I skal her lægge mærke til tidspunktet, da det giver jer en idé om, hvornår det vil være passende at putte ham til lur - også uden at køre ham.

Det vil samtidig være en god idé at I indfører en sutteklud, en sovebamse eller lignende, som han fast bliver puttet med, hver gang han skal sove. Han skal altså have et ritual, som på sigt stille og roligt erstatter brystet og en substitut, som han kan have med sig i vuggestue - derfor netop en klud eller bamse :)

Om eftermiddagen inden middagslur vil han fortsat have behov for at få lidt mælk, men stille og roligt puttes han uden dette og puttes så præcis på samme måde som om formiddagen.

Amningen inden putning om aftenen forsvinder sidst og den amning kan bibeholdes så længe det er muligt. Hvis du ikke ammer, så gives flaske her og det samme gælder sen aften og tidlig morgen.

Du skriver at du atter ham og det lyder som om at amningen lidt nu kører. Det er helt fint, alternativet til amning er dog en flaske og hvis du har problemer med amningen og svært ved at få det hele til at nå sammen i en højere enhed, så vil det være rigtig fint at du erstatter amning med flaske. Det vil også betyde at han kan få flasken inden middagslur, når han skal passes i vuggestuen - men stille og roligt vil mælkeindtaget her som sagt forsvinde og det vil i 8-9 måneders alderen ofte være passende med 3 amninger eller flasker dagligt og de vil ofte ligge tidlig morgen, aften og sen aften.

en plan for et 8 måneders barn, som I evt. kan arbejde hen mod, fordi det også hænger fint sammen med vuggestuestart, kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes eller flaske og sover lidt videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af ...


Annonce

... kop.

Formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop

Middagslur og kan I en overgang amme eller få flaske inden luren her

Eftermiddag 15.30-16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden, ½ bolle med lidt smør, ost, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags, grøntsager - fortsat mos men også mere og mere mad med bid i og mad i små stykker, Vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske

Så mit råd er altså at fjerne amningerne stille og roligt i løbet af dagen og starte med at lære ham at sove uden brystet i dagtimerne først. Herefter overføres rutinerne til om aftenen, hvor han stadig får sin mælk, men puttes i sin seng inden han falder dybt i søvn. Sen aften spiser han i søvne.

Derudover er mit råd at I sætter en substitut ind for brystet. Han skal have noget andet tryghedsgivende, som kan følge med ham i vuggestue.

Og så skal I lægge mærke til hvad tid han falder i søvn og prøve at putte ham der. Hvis I putter ham for tidligt og er nødt til at gå en time med ham før han sover, så put ham en time senere og afkort på den måde putteritualet. Hvis han er afhængig af at I triller med barnevognen, så tril lidt, hold pause, tril kun igen hvis han græder - ligger han helt stille, så holdes vognen stille - tril lidt, pause, græder, tril igen, stop, pause, græder, tril igen, stop, pause, lytter - græder han ikke, ligger han bare stille så skal I ikke trille vognen - netop for at lære ham at falde i søvn uden at vognen er i bevægelse.

Tandfrembrud kan sagtens påvirke lysten til mad, men han er også ved at have en alder nu, hvor han skal have mere mad der smager af noget og mad der tager udgangspunkt i jeres mad. Han må således gerne få ris med sovs (f.eks. mild boller i karry), indmaden af en frikadelle, lidt laks i sin grøntsagsmos osv.

Det er vigtigt at maden er spændende og fanger hans interesse både hvad angår udseende og smag :)

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke!

Rigtig god weekend fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce