Svar: For lavt blodsukker om morgenen
Kære Ingrids mor
Det er en rigtig god idé at give jeres datter lidt juice, mælk, frugt - måske lidt banan, inden hun står ud af sengen. I kan også overveje om hun skal have lidt mad stående ved sengekanten, som hun evt. kan tage, hvis hun vågner i løbet af natten eller tidlig morgen og er meget sulten. Det kunne sagtens være et par kiks.
Det kan skyldes at hun lige nu vokser rigtig meget og det sammenholdt med at hun springer et måltid over - fordi hun sover mange sammenhængende timer, giver hende så disse symptomer om morgenen, hvor hun sveder, ryster, er bleg osv. Altså har tegn på lavt blodsukker præcis som du skriver.
Hvis det fortsætter, så synes jeg I skal drøfte det med lægen, for at sikre, at hun ikke har en reel sukkersyge eller andet det gør hendes blodsukker ustabilt.
Hvordan virker hun i løbet af dagen? Virker hun tilpas som hun plejer, eller græder hun mere, virker hun mere pylret og til at have mindre overskud. Hvordan spiser hun? Har hun samme appetit eller spiser hun mindre og hvordan er hendes ...
... vandladninger? Oplever du at hun tisser meget, altså mere end hun plejer? Det kan alt sammen være tegn på at hun måske har en sukkersyge og kan du nikke genkendende til dette, så synes jeg du for en sikkerhedsskyld skal tale med lægen om, hvorvidt I skal prøve at måle et blodsukker på hende.
Når små børn under 5 år får sukkersyge, så er det ofte svært at opdage, netop fordi ovenstående symptomer som pylret, nedsat appetit osv. hører alderen til og man tænker derfor ikke over at barnet måske er syg ... Hvis man ikke reagerer på disse symptomer, så vil barnet ofte blive ret dårlig og kan få symptomer på syreophobning. Det vil sige at barnet begynder at kaste op, får ondt i maven og på den måde taber store mængder væske - altså symptomer som minder om en maveinfektion.
Det er som sagt slet ikke sikkert at din datter, har sukkersyge - hendes lave blodsukker om morgenen, kan sagtens skyldes den lange nattesøvn uden mad eller drikke. Men du skal være opmærksom :)
Håber du kan bruge dette lidt videre:)
Fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

