Annonce

Annonce

Brev:

Amning, nattesøvn og dagsrytme


21. august 2009

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Amning, nattesøvn og dagsrytme

Kære Helen.

Jeg håber du kan hjælpe mig lidt på vej.

Jonathan er nu 4 1/2 måned. Det går rigtig fint synes jeg. Han er meget veltilpas og udvikler sig godt. Han vejer 8,3 kg., pludrer, "spiser" sine fødder, triller fra ryg til mave og mave til ryg. For nogle uger siden sov han fra 21.30 til 4.30 og så igen til 7.30. Det var total luksus og (ved jeg udemærket) mere end man kan forvente.

Nu er han begyndt at vågne mere om natten. Han sover i et mønster som er sådan cirka: fra 21.30 til 02, ammes og sover igen til 5.30, ammes og sover til kl 7. Mellem 6 og 7 sover han ret uroligt. Kan jeg får ham til at sove igennem igen, tror du? Eller er det naturligt at rytmen bare er anderledes nu? Skal jeg forsøge ikke at amme ved 2 tiden, jeg ved ikke, om jeg kan, men kunne prøve.

Han er som sagt et meget veltilfreds barn, så han vågner ikke og græder, men pludrer mest, grynter så efter noget tid, kalder derefter lidt mere insisterende, så tager jeg ham op og ammer. Jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt han er sulten, men han drikker lystigt og "længe" (det vil sige længerer end om dagen), så jeg går ud fra han har brug for mælken.

Jeg kan godt leve med den ændrede rytme, for jeg får stadig nogenlunde nattesøvn, men jeg er bange for at han begynder at vågne mere og efterhånden drikker mere mælk om natten og ...


Annonce

... end om dagen, sådan som det var med vores første dreng.

Jeg er begyndt at give ham grød og han spiser lystigt.
Dagen ser sådan ud: Jeg ammer, når vi vågner, så spiser han 1/2 dl grød og jeg ammer igen inden formiddagsluren. Han sover 2 timer om formiddagen, nogen gange mindre nogen gange mere. Jeg ammer, når han vågner efter formiddagsluren og igen når han skal sove lur 2, (ved 14-tiden) Han sover igen en time eller to, Så ammer jeg igen og han sover en kort lur på en 1/2 time kl 17.30. Så får han grød, 1/2 dl og jeg ammer ad nogle omgange indtil han sover 21.30. Sådan ser dagen ud.

Mine spørgsmål: Skal jeg springe den sidste korte lur over og putte ham tidligere? Skal jeg hellere give ham grød til frokost, istedet for om morgenen? Han er sværere at få til at drikke mælk midt på dagen, hvor der er aktivitet omkring ham, så jeg tænkte grøden måske var mere spændende på det tidspunkt? Hvornår skal han have 3 måltider? Ville det være en idé med vælling i sutteflaske lige inden jeg putter ham? Jeg kunne springe grød over om aftenen og give vælling i stedet? Og hvornår skal det i så fald gives? Inden eller efter amningen?

Skal jeg overhovedet lave noget om??

Ja, du kan nok fornemme jeg gerne vil af med min tvivl. Og få alle spøgsmålene ud af hovedet. Måske kan du hjælpe mig lidt på vej:-)

Kærlig hilsen
Stine

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce