Svar: Søvn og mavekneb hos spædbarn
Hej Pia
Velkommen tilbage :) Og hvor er det dejligt at I har fået en lillebror, ingen tvivl om at Rasmus og Mikkel vil få stor glæde af hinanden med tiden.
Det er en lille tryghedssøgende dreng du har fået dig der, han er tydeligvis bedst tilpas, hvis han kan være i din favn, eller ligge på din brystkasse - så sover han bedst :) Det er fuldstændig normalt og minder om tiden i livmoderen. Her følte han sig jo også omsluttet, kunne høre og mærke dit hjerte, din vejrtrækning osv. så når han ligger hos dig, så føler han sig naturligt mest tryg.
Det er derfor rigtig dejligt at du har en slynge til ham, det giver jo trods alt mulighed for at få armene lidt fri en gang imellem, men ellers er det naturligvis også vigtigt, at du prøver at putte ham i liften og lærer ham at sove lidt for sig selv ...
Det kan være en rigtig god idé at du ammer ham fra begge bryster mellem hver lur, så du starter med at amme han fra det ene bryst, når han vågner af en lur. Herefter skal han så bøvse, pludres lidt med osv. og så skal han skiftes, svøbes og ammes fra modsatte bryst inden du putter ham igen. På den måde sikrer du for det første en god opretholdelse af din mælkemængde, men du får ham også fyldt lidt ekstra op, så han forhåbentlig kan sove et lidt længere stræk - også uden at få ondt i maven :)
Det er naturligt at han falder i søvn ved brystet, man siger at det i energiforbrug svarer til at du som voksen skulle gå af trapperne op til 10. sal. Så det er naturligt at han falder i søvn undervejs. Det er derfor vigtigt at du prøver at holde ham lidt igang ved brystet, så du er sikker på at han når ind til den lidt federe mælk som giver ro i maven.
Når du har skiftet ham, svøbt ham og ammet ham igen, så skal han puttes. Se på ham, se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ...
... ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt og det kan være en idé, hvis du nu kunne begynde at putte ham med en sut og også gerne en sutteklud ved sit ansigt. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Sving evt. liften lidt eller tril barnevognen stille.
Lad liften stå et sted, hvor der er køligt og stille. Han kan stå i soveværelset eller på terrassen. Lidt væk fra storebror, larmen fra fjernsynet, latter, skramlen med tallerkener osv. :)
Har du hørt om Doodoo bamsen? Det er en lille bamse med indbygget hjertelyd, så du kan putte ham med lydene fra livmoderen. Hvis han vågner, græder lidt, så starter den igen og lydene beroliger ham og hjælper ham videre i søvnen ...
Du har ret i at 1 times lur af gangen måske ikke er helt nok, men jeg tænker at du ved at amme efter følgende princip, hvor du ammer af to omgange med en skiftning imellem og ved at svøbe ham, når du flytter ham fra din favn ned i liften - vil kunne få ham til at sove bedre, mere roligt og i længere tid.
Det er normalt at han skal have hjælp til at sove for sig selv og det er normalt at han skal ammes i søvn - han er jo stadig bare et lille bitte nyt menneske :)
I stedet for amning og sukkervand, så er mit forslag altså at du ammer, skifter, ammer igen og putter til lur og ja, nogle gange vil der kun gå 1-1½ time imellem disse amninger, men det er også helt okay, hvis han så kan sove 2-3 timer efterfølgende. Når han så vågner næste gang, så starter du der, hvor han tog toppen sidst, sikrer dig at han spiser effektivt fra den ene side, får bøvset, bliver skiftet og ammes så igen fra modsatte side inden han atter skal sove.
Rigtig meget held og lykke med ham!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

