Svar: Vores dreng på 3 år vil ikke sove
Kære Line
Det er helt normalt at man i en alder af 3 år, har brug for at have far eller mor siddende hos sig, når man skal sove.
Jeres dreng gennemgår en stor udvikling, han er netop starte i børnehave og så er han også blevet storebror for 5 måneder siden. De 10 minutter han har for sig selv om aftenen betyder alt for ham - det er det eneste tidspunkt på dagen, hvor han ikke skal dele jer med sin søster eller hvor der skal ske andet end at I bare er der for ham og den tid skal prioriteres.
Jeg synes det er super vigtigt at I bruger de 10-15 minutter hver aften på ham, inden han skal sove og det er et helt relevant behov.
Jeg er ikke tilhænger af bogen "godnat og sov godt", hvis man bruger den i sin fulde udstrækning uden at reflektere ... Jeg er derfor helt enig med dig i at det ikke er relevant at bruge den metode på din datter.
Når små børn som jeres datter græder, når de skal puttes, så kan det hænge sammen med flere ting.
Det kan være fordi hun er for vågen, når I putter hende - det er aldersmæssigt helt relevant at amme hende (eller give hende flaske) og først putte hende i seng lige der, hvor hun er lige ved at falde i ...
... søvn, men lige misser med øjnene og registrerer hvor hun bliver lagt.
Det kan altså være en idé at se på planen for dagen og sikre sig at hun får mælk nok og evt. skemad dagen igennem, ligesom det er helt relevant at hun får mælk inden hun skal sove.
Man skal naturligvis vurdere gråden, nogle børn græder bare få minutter, de har svært ved at overgive sig til søvnen men holder man hænderne på deres krop, synger lidt for dem, kærtegner dem, siger et par beroligende ord osv. så sover de i løbet af få minutter.
Hvis gråden er voldsom, hikstende og hun tydeligt vægrer sig mod at sove og blive lagt i sengen, så må man tage hende op igen, berolige hende i favnen, evt. gå tilbage i stuen, evt. give mælk igen og først når hun atter er rolig og parat, puttes hun så igen.
Mine råd til jer er altså at I lige tænker igennem, hvorvidt I måske stiller lidt for store krav til jeres børns søvn og evne til at overgive sig til søvnen ... Det er som sagt helt relevant at bruge 10 minutter, gerne 15 på at putte en 3 årig, ligesom det er helt relevant at lulle et barn på 5 måneder til ro :)
Jeg håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

