Brev:
Aftenputning - 9 mdr.

Hej Helen.
Jeg har et spørgsmål om hvordan vi griber putningen an om aftenen med en meget aktiv pige.
Om dagen i barnevognen ligger min pige sig altid bare til at sove selv. Dette har hun også altid gjort om aftenen indtil for en måned siden.
Den sidste 1½ mdr er der jo virkelig kommet skub i den fysiske udvikling. Pludselig var hun oppe på alle fire. Så op at sidde selv, så kravle og hun er nu også begyndt at rejse sig op ved ting. Så hun har jo virkelig opdaget at hun kan en masse med sin krop. - Og det benytter hun sig af om aftenen.
Der er jo god plads i tremmesengen, så når hun bliver lagt, vender hun straks rundt på maven og op at sidde og rive i tremmerne og tumle rundt i sengen.
Vores putteritualer er at vi går op på værelset og sidder kort på legetæppet og kigger i en papbog for lige at få kroppen lidt ned på jorden, inden hun skal puttes. Så pusler vi, hvor hun bliver vasket og får nattøj på. På puslebordet taler vi med dæmpede stemmer og laver ingen sjove opgearende lege. Bare stille og roligt. Så kommer hun op på armen og vi går rundt i værelset og trækker gardinerne ned og siger: "Farvel til dagen, goddag til natten. Nu skal vi sove". Så bliver hun lagt i sengen. Jeg synger en sang. Den samme godnatsang jeg har synget siden hun lå i maven. Far nynner i stedet for at synge.
Det synes hun er rigtig dejligt. Stikker straks i det største smil, når vi begynder. Det er så velkendt for hende. Så siger vi godnat og plejer jo så at gå. Så plejer hun selv at falde i søvn, hvor man lige kigger ind et par gange. Og er hun vågner, smiler hun lige og er ellers rolig.... Ja sådan foregik det indtil for 1 mdr. siden. Nu vender hun, som skrevet, straks rundt og ...
... hygger sig. Hvad gør vi???
Ofte tager det over 1 time at putte hende. Lige nu sidder vi ved siden af sengen. Når hun vil vende sig rundt på maven, rækker hun altid ud efter sengeranden til at trække i. Når hun gør det, fører vi stille hendes arm ned igen, så hun ikke vender sig. Ellers siger vi kun "sch sch" og ellers ikke nogen reaktion. Får hun vendt sig om og går i gang med at tumle, tager vi hende stille og rolig og lægger hende tilbage på ryggen. Vi bliver på intet tidpunkt vrede eller roser hende fordi hun er dygtig eller sjov.
Hvis vi forlader værelset, for f.eks. lige at lukke et vindue, hænger hun i tremmerne med det samme. Så snart hun hører og ser at man rejser sig, går der ikke engang et sekund før hun laver løjer. Ligger altid på vagt for om man måske går, så hun kan tumle rundt. Hun storpludrer og hygger sig enormt. Griner altid når man kommer ind igen. Det er som om hun opfatter det som en leg.
Hvad gør vi? Skal vi blive hos hende? Noget vi kan gøre anderledes? Skal vi gå ud?
Vi prøvede på et tidpunkt at gå ud når hun fik vendt sig og tumlede rundt, for at vise hende at vi ikke have lyst til at sidde hos hende hvis hun skulle lege. Så gik vi ind, når hun begyndte at brokke sig. Så hjælp vi hende igen med at blive puttet og vendte hun sig igen, gik vi. Osv.
Vores egen SP (som lige har været her for sidste gang) mener at vi skal blive hos hende og gøre som nu. Det er bare så frustrerende, når det skal tage så lang tid. Nogle gange 1½ time og det får jo skubbet på alle rutinerne. Hun er på intet tidspunkt ked af det. Aldrig. Hun hygger sig kun.
Håber snart at høre fra dig, så vi igen kan få lidt voksentid om aftenen.
Venlig hilsen
Katrines mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.