Brev:
Opdragelse af følsom pige
Kære Helen.
Tak for dit råd ang. suttestop - vi ruster os:-)
Straks har jeg brug for dig igen, denne gang i et spørgsmål om et problem, der kommer og går hjemme hos os, men ser ud til at være vedholdende.
Min datter er i højere og højere grad næsten 3 år. Jeg har det egentlig ret fredeligt med raserianfaldende, på en måde synes jeg det er fantastisk at se den selvstændighed og holden-på-sit, der stikker hovedet frem. Så er der selvfølgelig den klassiske situation med dukken, der skal have en dyne på, på en bestemt måde, som tilsyneladende ikke eksisterer, og så kommer der et kæmpe frustrationsanfald. Den slags situationer har vi mange af:-)
Når de opstår, især hvis der er mange på en dag, og jeg ikke er i topform, så kommer jeg nogengange til at sige noget i stil med 'Nej, det gider jeg simpelthen ikke, du må selv finde ud af det'. Det bliver min datter rigtig ked af. Hun føler sig tilsyneladende slet ikke mødt, og jeg signalerer da også alt andet end overskud og rummelighed på den måde. Hvordan kan jeg ellers formulere mig, synes du? Det virker som rigtig vigtige situationer for min datter, som om hun tester mig: 'Hvor meget kan mor holde til?'.
Når jeg siger fra overfor hende, fordi hun gør ting hun ikke må, så ...
... bliver hun simpelhen så ked af det. Hvis hun slår mig og jeg siger: 'Vi kan ikke sidde her og lege sammen, når du slår. Så bliver jeg ked af det, fordi det gør ondt', og derefter går ud af hendes værelse, så finder jeg hende stort set altid siddende på gulvet med tårene løbende ned af kinderne. Hun skriger ikke eller kalder på mig, men sidder bare helt stille og græder, og det tager ret lang tid før hun bliver sig selv igen.
Hvad kan jeg gøre bedre?
Hun laver et lignende nummer om natten, og det bekymrer mig noget. Jeg vågner fordi jeg kan høre et lillbebitte snøft, eller nogen gange bare af rent moderinstinkt. Når jeg så går ind for at kigge til hende, sidder hun helt stille i sengen med tårene løbende ned af kinderne. Og ja, hun er rigtig vågen. Jeg har bedt hende kalde på mig eller far, når hun vågner, men det kan hun åbenbart ikke. Nogen gange har hun grædt længe tror jeg, for hun er helt våd i ansigtet.
Hva pokker går det mon ud på?
Jeg vil rigtig gerne have et barn, som kan forstå, når jeg sætter grænser, og ude i verden må hun også forvente, at hun kan møde 'strengere' voksne end mig og min mand. Men for pokker hvor er det svært, når hun bliver så ked af det!!
Jeg er meget åben for forslag!!!
Bedste hilsener fra mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.