Annonce

Annonce

Svar: Tandbørste og teletubbies


25. august 2009

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære mor

Jeg tør ikke svare på hvorfor den elektriske tandbørste først anbefales efter 3 år. Det er sandsynligvis noget sikkerhedsmæssigt med små dele, som barnet kan komme til at sluge og det at man jo kombinerer vand og el ... Måske kunne du kontakte Braun og spørge - i givet fald, vil jeg gerne have en tilbagemelding :)

Men han skal jo ikke lege med tandbørsten selv, det er jer der skal børste hans tænder og der er således styr på hvordan tandbørsten bruges. Det er min indtryk at netop brug af en elektrisk tandbørste nogle gange er det der skal til, for at barnet accepterer tandbørstningen - i hvert fald i en periode.

Det er jo vigtigt at få børstet barnets tænder og kan den elektriske tandbørste hjælpe på dette, så må det bestemt være et plus - skade tænderne kunne jeg ikke forestille mig at det gjorde :)

Med hensyn til fjernsyn, så er det jo en del af vores hverdag i dag. Børn vokser op med at fjernsynet er der, ligesom de også vokser op med computer, forskellige spillekonsoller osv.

Børn bliver naturligt draget mod fjernsynet, lydende, de skiftende billeder, musikken, historierne osv. er noget alle børn tiltrækkes af og fjernsyn er som sagt en del af vores generation. Men det betyder ikke at det udelukkende er godt for jeres dreng at se meget TV og man siger faktisk at børn i dag ser alt for meget, det er for stillesiddende og de har brug for at være fysisk aktive i stedet.

Anbefalingerne om hvor meget (eller hvor lidt) børn må sidde foran fjernsyn, computer osv. handler altså mest om at det gør barnet inaktivt og børn skal bruge sig selv fysisk, de skal røre sig og være aktive.

Der er dog også noget ...


Annonce

... rigtigt i det du skriver med lys, farver osv. og der er naturligvis også nogle hensyn at tage i forhold til dette. Jeg ved at der på f.eks. fritidshjem er visse regler for computerrum osv. som ikke kun handler om hvor længe børnene må være der, men som også handler om lyset. At der skal være lys i rummet og lyset skal være placeret korrekt i forhold til skærmen osv. for ikke at skade børnenes øjne ...

De præcise regler for lys, skærme, fjernsyn osv. kender jeg dog desværre ikke.

Det anbefales normalt at helt små børn ikke placeres foran et fjernsyn eller anden form for skærm og for de større børnehavebørn og børn der er startet i skole anbefaler man max 1 times skærmtid dagligt :o) Derfor skal I virkelig tænke jer om, når og hvis I tillader fjernsyn.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg kan dog sagtens sætte mig ind i at det er praktisk og dejligt at have en ½ times ro for sig selv og fjernsynet kan her være en babysitter, der både hjælper forældrene, men som også hjælper barnet til lige at slappe lidt af, koble lidt fra og finde lidt ro. Det er helt okay, med ½ times teletubbies, som jo netop er beregnet til de mindste børn, en gang imellem.

Men man skal som sagt tænke sig om og man skal huske på, at I takt med at jeres dreng bliver ældre, så vil han fint kunne deltage i nogle af de praktiske gøremål, som I gerne vil have ordnet. Han behøver således ikke blive placeret foran fjernsynet, men kan fint være med til at dække bord, vaske tøj, hænge tøj op osv. og man skal altså medtænke barnet i de daglige aktiviteter, så han ikke pludselig sidder foran skærmen i flere timer ...

Jeg håber du kan bruge ovenstående overvejelser videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce