Svar: Forstoppelse - 1 mdr.
Kære Pia
Det lyder som en rigtig god beslutning for jer alle, at give modermælkserstatning og det er fint at du malker lidt ud og giver den mælk du har - selvom det måske stopper lige om lidt, så har han jo fået det du havde til ham og det er guld værd.
Det sker desværre ofte at børn får problemer med hård mave, når de går over til modermælkserstatning og det hjælper ofte at tilbyde enten den syrnede grønne allomin eller Nan H.A. Hvis dette ikke er nok, så må man give laktulose, som I også forsøger jer med.
Det er en god idé at dele dosis i 2, således at hvis du skønner han har brug for 6ml laktulose, så giver du ham 3 ml morgen og 3 ml aften. Det er vigtigt at du ikke putter det i flasken med mælk, da det kan sætte sig på siderne og blive i flaskesutten og du således ikke har styr på hvorvidt han egentlig får det. Du må derfor give ham det direkte på en sprøjte eller af en kop eller ske ind i munden.
Det vil være rigtig godt, hvis I kunne få ham til at tage imod en sut. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper maden igennem systemet. Det kan således være en god idé at give ham sut i forlængelse af måltiderne, da det kan give lidt ro i maven på sigt. Det kan måske også gøre, at han slapper lidt mere af efter 1-1½ time og således ikke behøver yderligere mælk - det kan være et suttebehov han har der.
Modsat skal han jo også have lov til at få lidt ekstra, hvis han virkelig virker sulten .. og fordelen ved flaske er jo, at I ved præcist hvor meget han får. Det vil normalt være passende med 1/6 af hans vægt i døgnet og hvis ...
... han vejer 4200g så svarer det til at han skal have 700ml i døgnet. I takt med at han vokser skal han naturligvis så have mere.
Fordeler vi 700ml over hver 3-4 time, så skal han have mellem 90-120ml hver gang. Det er fint at der er en lille smule tilbage i flasken, når han er færdig med at spise, det viser at han har fået den mængde han har behov for.
Derudover må I gerne give ham lidt kogt vand, da det også kan give lidt ro i maven. Men I skal være sikre på at han får sit mælkebehov dækket - det er mælken der giver ham den næring han skal have, der er ingen næring i vand.
Det er også rigtig fint at I taler med en zoneterapeut, nogle oplever at det virker, andre at det ingen effekt har - men skade gør det nok ikke :)
Mavemassage, et lunt bad, bengymnastik, ligge på maven hen over ammepuden osv. kan også have effekt. Og så skal I også sikre jeg at flaskesutten er fyldt med mælk, når han spiser, så han ikke sluger for meget luft og at han kommer godt af med sine bøvser i forbindelse med måltidet. Hvis han har meget luft, der skal igennem systemet, så får han yderligere ond i maven og det er der jo ingen grund til :)
Hvis han får udelukkende modermælkserstatning, så vil det være normalt at skulle have afføring en gang i døgnet - der bør altså ikke gå mere end 24 timer mellem hver afføring. Får han modermælk ved siden af erstatningen, så kan der gå lidt længere tid imellem, men han bør som udgangspunkt have afføring hver 2 dag, når han får mere mme end mm.
Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

