Svar: Natteuro ...
Kære Bodil
Det lyder som om at det overordnet set går rigtig godt hos jer og som om I begge trives :)
Det er fint at du nu er begyndt med lidt grød og du må gerne begynde at give din dreng skemad 2 gange dagligt. Jeg anbefaler normalt at man starter med skemad om dagen og følger efter med mælk og når det fungerer, så øger man ved at tilbyde lidt skemad om aftenen - stadig efterfulgt af mælk.
Jeg har god erfaring for at det er bedre at give mad dagen igennem for at opnå god mæthed og bedre ro om natten. Mange forældre tror, at de skal starte med maden om aftenen, gerne give lidt grød, amme og så måske en flaske vælling - ud fra tanken om at så er barnet fyldt rigtig godt op og må sove godt! Men virkeligheden er ofte en anden. Hvis barnet fyldes rigtig meget op om aftenen (med den alder din dreng har) så vil tarmene ofte arbejde på højtryk for at nedbryde den faste føde og det giver naturligt ekstra uro. Derfor får man et barn som mod ens vilje pludselig sover langt mere uroligt ...
Vælling er i princippet det samme som en tynd grød og der er derfor ikke den store forskel på at give lidt grød og følge efter med mælk end på at give vælling ... Den største forskel består i at hvor man måske kun giver ½ dl. grød eller mos, så vil man ofte give en stor flaske vælling på måske 200ml. Barnet får altså en forholdsvis stor mængde i maven og det kan give større mæthed og ro. Generelt mætter modermælkserstatning mere end modermælk, så nogle oplever effekt af at give en flaske inden sengetid, men det er ikke sikkert du vil gøre det.
Din amning fungerer rigtig godt og I er begge glade for det. Hvis det er vigtigt for dig at din dreng er i stand til at tage en flaske, hvis din barsel stopper snart, hvis du har brug for at andre kan ...
... tage over, at han kan blive passet osv. så kan det være en god idé at introducere en flaske nu og det kan meget fint være en flaske mme eller vælling inden sengetid. Det kan være en god idé at gøre det nu, for senere bliver det kun sværere at få ham til at acceptere flasken.
Modsat, hvis du ingen intentioner har om at han skal tage flaske, hvis du gerne vil fortsætte med at amme ham længe, stadig har barsel de næste mange måneder osv. så er der som udgangspunkt ikke grund til at give ham flaske, så vil han fint kunne blive mæt med skemad 2 gange dagligt og mælk fra dig :)
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grød af ris, majs, hirse, boghvede - evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16-16.30: Ammes
Sover sin 3. lur
Aften 18: Grøntsagsmos af f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash eller lignende milde grøntsager, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20, puttes i sin egen seng
Sen aften 23-24: Ammes og begynder måske at kunnen sove uden mælk til næste morgen tidlig. Mange børn er dog 6 måneder inden de kan dette. Puttes tilbage til egen seng.
Du skriver at han stadig ikke kan nøjes med 3 lure dagligt, jeg er ikke klar over hvordan din dreng sover i løbet af dagen, men jeg håber at min plan med tider, vil give dig lidt idé videre frem.
Du kan som sagt lave grød af ris, majs, hirse og boghvede og netop grød af flager (hirse og boghvede) kan være en god overgang til øllebrød og havregrød, som han skal igang med ved 6 måneders alderen ...
Rigtig meget held og lykke med ham og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

