Annonce

Annonce

Brev:

Vil hele tiden ha mad, men spiser ikke


26. august 2009

Alder:
2 år, 10 mdr.

Vil hele tiden ha mad, men spiser ikke

Kære Helen

Vi har et spørgsmål til vores ældste dreng på 2 år og 10 mdr.
Der er gået helt ged i hans spisning og vi har svært ved at finde ud af hvordan vi skal tackle det.

Vi har aldrig haft de store problemer med ham og mad indtag, sygdom etc. Men så kom der en lillebror for snart 1år og 4 mdr. siden. Lillebror havde som du måske husker en masse problemer med mad, sygdom og vægt og der startede nok en del af de dårlige vaner.

Jeg har det som om vi på et tidspunkt mistede tråden og bare har halset efter nogle abstrakte retningslinier. Eller følelsen af at være tre skridt efter udviklingerne hos de to drenge og det er ikke en særligt god base for en voksen der skal udstråle sikkerhed.

Problemet er at storebror ikke spiser noget eller særligt meget til hovedmåltiderne, men ellers konstant går og beder om mad / noget i munden / frugt etc. Vi er ved at blive sindssyge af at smøre maddere der ikke bliver spist, hælde havregryn op og hælde over halvdelen ud igen, at lave aftensmad der ikke bliver spist osv osv. Det er ok at han indimellem er småtspisende, han er ikke en stor dreng, vejer ca 13 kg og er vel omkring 90 cm. Han er en krudtugle og er utroligt muskuløs uden særligt meget sul på kroppen. Det kan jeg godt acceptere men giver ham sød eller letmælk og becel på brødet for at holde bare lidt fedt på hans krop.

Vi snakker meget mad og hvad den giver kroppen. Det optager ham meget hvad der laver muskler, hvad der giver energi til musklerne, krudt til hjernen og hvad fedt er godt for, hvordan tisset og afføringen ser ud etc. Jeg prøver at få ham til at mærke efter om hvordan han har det i ...


Annonce

... maven, om han er mæt eller ej. Det er jo klart med hans alder at han har et abstrakt forhold til det og ikke derfor logisk sætter sig ned og spiser op af den grund.

Vi har altid forsøgt at være loose omkring mad og vægt, hvilket har været svært. Og nu er vi bare død irriterede over at sku sige ”nej så ku du ha spist din mad lige før” små 100 gange i døgnet og især min mand presser ham under måltidet til at spise. Skal han ha en skuffe han kan gå i selv og tage kiks, grønt og maddere? Han er jo ekstremt kan selv vil selv agtig, mangler han måske noget voksenstyring?

Er det kedsomhed og skal han ha hjælp til at ændre fokus. Indrømmet går der jo meget af vores tid med madlavning og med bare at holde styr på og planlægge de næste måltider. Skal man ud, skal der smøres evindelige madpakker og mellemmåltider og nogen gange løber vi så surt i det at vi bare bliver inden døre og leger.

De to aldre gør også meget ved hvad vi foretager os med ungerne. Der er en lur til den mindste der skal tages højde for, der er det at den mindste stikker af fra os og skal holdes øje med hele tiden. Der er ting og sager der ikke er smarte at lege med længere fordi lillebror spiser det eller ødelægger det. Det er på godt og ondt at blive storebror, men jeg syns de to får enormt meget ud af hinanden og vi har ikke haft snerten af jalousi, tværtimod er de vildt kærlige overfor hinanden. Men jeg tænker alligevel om alt det mad halløj er et praj til os forældre om at vi gør et eller andet helt skrup forkert.

Ja som du kan høre er vi lidt i vildrede og vil meget gerne høre dine tanker.

Bedste hilsener og tak
Banditternes mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce