Svar: Rytme og start i dagpleje
Hej med dig
Det er vigtigt at din dreng får mindst 400ml mme dagligt og også meget gerne mere, når han ikke er mere end 7 måneder gammel ... De 400ml er nok til at sikre ham jern nok, så det er et minimumsbehov ...
De fleste børn vil i 7 måneders alderen have behov for 4 flasker dagligt og vil i 8-9 måneders alderen kunne trappes ned til ca 3 flasker (ca 600ml). Først i 10 måneders alderen trappes ned til 2 flasker, som stadig er de 2 x 200ml og dermed nok til at dække jernbehovet indtil 12 måneders alderen.
Så ja, jeres dreng får på nuværende tidspunkt sandsynligvis lige i underkanten af mme ... Du skriver ikke hvor meget han får i flasken kl. 02 - drikker han 200ml der, ser det hele mere fornuftigt ud, da han så får 500ml i alt og derudover får mælk via grød og mos og sit væskebehov dækket af vand.
Man kan godt overveje om dagplejer skal give ham en flaske inden formiddagsluren, for på den måde at sikre ham lidt ekstra. Det kan være en løsning. Modsat - hvis han når op på 500ml dagligt og derudover som sagt får mælk via maden, er i stand til at indtage sit ...
... væskebehov i form af vand af kop i løbet af dagen osv. så ser det hele fornuftigt nok ud.
Det lyder fornuftigt at han nu kun får en flaske om natten og at den ligger kl. 02 - det er naturligvis lidt hårdt for dig at skulle op der - men på den anden side, er det super flot at han sover så lange stræk fra 10.30-02 og igen fra 02-06 - det er rigtig flot i forhold til hans alder og mere end du kan forvente, så det kan være udmærket at holde fast i dette.
Så alt i alt synes jeg dagsplanen ser fin ud. Så længe han trives og virker til at få sit behov dækket, så må vi gå ud fra at han har en naturlig evne til at regulere dette. Du må således et eller andet sted gå ud fra, at han får hvad han skal have, så længe han sover så godt om natten.
Begynder han at vågne mere igen, virker hans urin lidt koncentreret, trisser han mindre end han plejer osv. så vil det sandsynligvis være godt at tilbyde en ekstra flaske i løbet af dagen og den kan så fint lægges ind inden formiddagsluren.
Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med indkøringen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

