Svar: Prævention og amning
Kære Camilla
Med hensyn til amning og prævention, så er det sådan at præparater der indeholder østrogen er problematiske i forhold til amning.
Derfor anbefales det at bruge mini-piller fremfor almindelige p-piller fordi de ikke indeholder østrogen og hvis man vælger p-piller, så anbefales det at vælge de lav østrogenholdige produkter.
På samme måde er det med andre præventionsmidler, at det er bedst at vælge typer, der kun indeholder gestagen og ikke østrogen når man ammer. Det vil sige, at man f.eks. også kan bruge en p-stav eller få hormonindsprøjtninger, når man ammer fordi risikoen for at det påvirker mælkedannelsen er lille fordi de kun indeholder gestagen.
MEN der er jo aldrig nogen garanti og nogle kvinder oplever faktisk at præventionen godt kan påvirke deres mælkedannelse lidt alligevel, men det skulle altså rent teoretisk være bedre med minipiller end med rigtige p-piller.
I forhold til fremtidig frugtbarhed, så hører man her mange forskellige ting. Nogen siger, at p-piller kan nedsætte evnen, mens andre siger, at det faktisk forholder sig modsat. Netop den præcise koncentration af hormoner gør at kroppen ved p-pille stop er helt klar til at kunne blive gravid og at mange derfor oplever at blive gravide indenfor 3 måneder efter de er stoppet med p-piller. Det skulle, efter hvad jeg har hørt, svare lidt til de hormonbehandlinger man giver kvinder, som ikke kan blive gravide naturligt ...
Men måske din krop reagerer anderledes og at det ikke er det bedste for dig og her kan det være relevant at overveje en hormonspiral, det der hedder en Levonova-spiral. Den er lavet af plastik (i modsætning til kobberspiralen) og så afgiver den hormonet levonorgestrel som påvirker slimhinden i ...
... livmoderen, så et evt. befrugtet æg ikke kan sætte sig fast. Derudover gør den sekretet i livmoderhalsen mindre gennemtrængelig for sædceller og påvirker også æggestokken ved at nedsætte udviklingen af follikel og ægløsning.
Mange oplever at blødningsmængden nedsættes betydeligt, når de har denne spiral og nogle oplever at menstruationen helt stopper - faktisk siger man at 2 ud af 5 brugere af gestagenspiralen bliver helt blødningsfri. Sker dette, skal man naturligvis sikre sig at menstruation ikke udebliver på grund af graviditet - for der er jo altid en risiko for at man kan blive gravid - uanset hvad præventionsform man bruger - intet er 100% sikkert, men dog tæt på ...
Hvis man bliver gravid trods brug af spiral og man ønsker at beholde barnet, så skal spiralen så vidt muligt fjernes hurtigst mulig. Der er naturligvis risiko for abort i denne forbindelse, men risikoen er større, hvis man lader spiralen sidde ... Der er ikke øget risiko for misdannelser hos barnet, selvom en graviditet opstår med en spiral.
Det sker også at man bliver gravid uden for livmoderen og der er naturligt en større risiko for graviditet uden for livmoderen, når man har en spiral - end der er, når man ikke har en spiral. Jeg har læst at der er mellem 1500-1800 graviditeter uden for livmoderen om året i Danmark og at årsagerne er flere. Det er altså ikke alt der kan tillægges brug af spiral, det kan f.eks. skyldes sammenvoksninger, ardannelser, betændelsestilstande i underlivet osv. Ud af de graviditeter der opstår udenfor livmoderen skulle ca 10% skyldes at kvinden har spiral ... Om dette tal holder, må du dog ikke hænge mig op på.
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

