Annonce

Annonce

Brev:

Barnets behov kontra opdragelse


31. august 2009

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Barnets behov kontra opdragelse

Hej Helen.

Tak for dit brev. Jeg forstod helt sikkert, hvad du prøvede at sige, omend det kan være svært at forklare på skrift ;)

Min datter er heldigvis begyndt at virke mere tryg i legestuen, og går af sig selv væk fra dagplejeren, og tør gå med de andre voksne. Skønt for både hende, dagplejer og os! Så kommer den fulde tryghed nok med tiden.

Mit spørgsmål denne gang er i lidt i forlængelse af sidste brev. Mit barns utryghed.

For tiden kan hun (især efter lur) blive enormt pivet og bare ville op til mig hele tiden. Hun elsker sin far, men når hun bliver sådan, er det som om, det kun er mig, der dur. Dels er det lidt synd for faren, men det er også synd for mig ;). Og det er anstrengende at høre på og håndtere for os begge.

Jeg synes det er svært, hvordan man skal håndtere piveriet, for fx. igår handlede det vist mest om, at hun ville have sin sut, og bliver ved med at pive, i håb om at hun får den. Det gør hun ikke! Med mindre det er en dag, hvor hun er syg, har slået sig, eller har haft en rigtig dårlig nat eller lign. Ellers står vi konsekvent fast på, at sut får man, når man skal sove.

Uanset hvad piveriet skyldes, så er det anstrengende at hun går rundt efter mig og piver. Og hun er stædig...kan blive ved med mellemrum i timevis, helt indtil hun bliver lagt i seng om aftenen. Så går eftermiddagen med en meget kort lunte hos hende, hvor der næsten intet skal til før hun græder. På sådan nogle dage, synes jeg, jeg har prøvet alt. Tage hende op, lege med legetøj, ...


Annonce

... kramme og kysse, og på alle måder give hende den nærhed, som jeg umiddelbart tror, hun med piveriet giver udtryk for at have brug for.

Som udgangspunkt tror jeg ikke på, at et barn er udspekuleret, og piver for at få sin forkælede vilje (slet ikke i hendes alder). Jeg tror på, at et barn handler efter sit instinktive behov, og er behovet mere nærhed, så forsøger barnet at opnå det, på den ene eller den anden måde.

Men hvordan ved man, om det er ok at sige fra, og "nu skal mor lige ordne det her"? Hvornår må man bare smide fx. de praktiske opgaver, og give barnet et kram, lidt højtlæsning og nærhed?

Jeg synes rigtig ofte jeg gør det sidste, fordi jeg tænker, at hendes piveri efter opmærksomhed udspringer af et reelt behov for mor.
Men jeg er lidt splittet, fordi jeg dels synes, hun gerne må lære, at mor ikke ALTID er til rådighed LIGE når hun vil have det. Og dels er jeg også bange for, at hun får fornemmelsen af at udnytte situationen, og piver sig til sin vilje...på flere områder.

Du kender jo ikke mit barn, og jeg tænker at man selv må stole på sin intuition. Men jeg synes det er svært at vurdere, hvornår man må prioritere barnets behov, hvornår man skal opdrage sit barn (som jo også indebærer at man siger fra), hvornår man er rimelig, og hvornår man forlanger for meget ift. barnets alder.

Hvad synes du? Skal man altid slippe vasketøjet og være på for barnet, eller skal man ignorere det grædende/pivende barn, og lade hende vide, at hun må vente?

Bedste hilsner

S

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce