Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke acceptere at det er sengetid


31. august 2009

Kategori:
Alder:
4 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære K og mand

Det lyder relevant med ca 11 timers søvn i døgnet, når man er 4 år gammel og da jeres dreng skal op kl 07 hver dag, vil det derfor være passende at I putter ham i seng omkring kl. 20.

Lige nu starter I putteritualet allerede kl. 19 og det er nok for tidligt - det lyder som om at jeres dreng ikke er træt nok på det tidspunkt. Dertil kommer at I gennem længere tid har haft problemer med at putte ham om aftenen, og jeg får på fornemmelsen at det næsten er blevet mere reglen end undtagelsen at hele putningen hurtigt tager en time eller mere ...? Jeg tænker derfor at I er nødt til at bryde dette mønster ved i en periode at putte jeres dreng lidt senere end han reelt har behov for.

Lige nu har I jo et ritual som varer rigtigt længe og hvor han forventes at ligge stille i sin seng og overgive sig til søvnen. I er nødt til at afkorte hele denne seance og derfor er I også nødt til at putte ham så sent, at I er sikre på at han er træt til at sove.

Jeg vil derfor anbefale jer at I prøver at putte ham kl. 20.30-21.00 mod at hele putteritualet kun varer 15 minutter. Det er fint at udnytte at det nu er weekend og lade ham være længe oppe i aften. MEN I skal så stadig tage ham op kl 07 i morgen tidlig og rytmen skal være som I hverdagen.

Det betyder at han naturligt vil komme lidt i søvnunderskud og naturligt vil være mere træt - men det er jo netop det, som skal gøre at han om et par dage, naturligt begynder at føle behov for at komme tidligere i seng og naturligt vil falde i søvn, når han så ligger i sengen.

Det er rigtigt at du ikke bør skælde ud. Når du skælder ud, så lægger du stor vægt på at dit barn skal være lydig og måske ligger der også en straf i det du siger "Hvis du ikke lægger dig til at sove nu, så ....". Verbal afstraffelse kan være lige så skadeligt for barnet som fysisk ...


Annonce

... afstraffelse og der er ingen tvivl om at mange skæld ud, kan og ofte vil påvirke barnet og skabe angst og usikkerhed.

Men at man ikke må skælde ud, betyder ikke at man ikke må være myndig som forældre. Det er jo os voksne som ved bedst og I ved, at jeres dreng har brug for sin søvn og derfor også skal sove. Igen kan dog sove på kommando - det kan I heller ikke selv, så i stedet for at stille krav om at han skal sove nu, så hjælper det nogle gange at sige han skal ligge i sin seng og slappe af, han behøver ikke sove, men det er vigtigt at kroppen får hvile ...

Når man er myndig i sit tonefald, i sin opdragelse generelt, så sætter man klare regler op for barnets opførsel. Man forklarer hvorfor man har de regler man har og man har realistiske forventninger til sit barn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Børn som får meget skæld ud, de reagerer ofte ved enten ved at trykke sig og blive kede af det - eller ved at grine af det, begynde at lege, være urolige. Det handler om at de er usikre, at de bliver i tvivl om hvor de har jer forældre og ikke ved hvad ben de skal stå på og så reagerer de med sjov og grin, som jo ofte bare gør det hele endnu værre og jer endnu mere sure = endnu mere skæld ud, fordi man som forældre oplever at barnet griner af en.

Det er vigtigt at I ikke råber af ham, en at I sætter jer ned og meget myndigt, altså med bestemt og roligt tonefald, fortæller ham at han skal sove nu og hvorfor han skal det. I skal naturligvis lytte til ham og anerkende det han siger. Hvis han f.eks. giver udtryk for at være bange, så skal I berolige ham og betrygge ham. Hvis han giver udtryk for at han ikke er træt nok, så skal i måske putte ham senere eller som nævnt sige "det er også okay, du behøver ikke sove, men din krop har brug for hvile, så du skal ligge i din seng nu."

Jeg håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce