Svar: Storebror slår
Kære Mor til 2
Der er ingen tvivl om at storebror hos jer slår sin lillesøster, fordi det er rigtig svært for ham at skulle dele jer med hende - det er sandsynligvis også derfor at det kun sker hjemme og ikke i dagplejen.
At blive storebror er en stor omvæltning og det er for mange faktisk temmelig smertefuldt at se mor sidde og putte med lillesøster, se den tætte og nære kontakt ens elskede mor pludselig har med en anden. Lillesøster er jo en rival og han føler det sådan ...
Du skal lægge meget mærke til, hvordan han reagerer, når du sidder med lillesøster og I har det hyggeligt sammen. Hvordan ser han ud, hvad siger hans ansigtsudtryk dig? Hvordan er hans kropssprog osv. Hvis du kan fornemme at det smerter ham, at det gør ondt på ham, når han ser sin lillesøster (sin rival) hygge sig med mor, så tal med ham. Lad ham mærke at han stadig har plads og at du ser det og fortstår det. Inviter ham til at være med og sørg for at han kan sidde sammen med jer, så I er sammen og at begge børn er en del af den hygge I har. Og sæt så ord på, så han hører at du ikke har glemt ham: "Hov der kommer jo Andreas, han skal også være med til at læse historie, kom skat" eller hvad det nu er I laver (jeg tror din dreng hedder Andreas...?)
Vær opmærksom på hvordan du virker overfor ham, når han brokker sig, bliver pylret, prøver grænser osv. Hvis han irriterer dig meget, så kan du hurtigt virke afvisende og det mærker han med det samme. Måske virker du også nogle gange vred og det bekræfter ham jo et eller andet sted i den følelse han har "Jeg har ikke længere samme plads i mors hjerte, fordi lillesøster er kommet til ...". Prøv derfor at møde ham med medfølelse og forståelse og ikke kritik, for at få brudt den situation I er havnet i.
Sørg også for at lave noget med ham, hvor I to laver ting sammen uden lillesøster - eller lav fast aftale mellem far og søn. Der skal være ting, hvor han ikke skal konkurrere med sin lillesøster, men ved at han har jer helt for sig selv. Det kan være at tage på legepladsen, tage med op at vaske bil, køre op at handle eller noget som I tidligere måske har gjort alene, men hvor hun nu altid er med ...
... ... prøv at medtænke at han skal have alenetid, "dig og mig tid".
Sørg for at han stadig nusses, krammes, kildes, kysses osv. så han mærker at du stadig er der for ham og gerne vil ham. Han virker lige nu meget stor i forhold til sin søster, og du skal passe på ikke at forvente for meget. Det er meget normalt at det ældste barn gør sig yngre end det reelt er i en periode og det skal der være plads til. Du skal derfor sørge for at nurse ham mere, hjælpe ham, støtte, guide osv. selvom du nogle gange ved at han egentlig godt kan selv - så har han brug for den ekstra opmærksomhed og omsorg.
Når han slår sin søster, så skal I overveje meget, hvordan I reagerer, da jeres reaktion betyder noget for, hvordan jeres dreng også videre frem håndterer en situation, hvor han kan komme til at slå. Nogle gange så kan der ske det, at man som forældre af forskrækkelse selv kommer til at miste kontrollen eller lægger for meget vægt på at vænne han fra det og derved komme til at forstærke handlingen hos ham. Det er derfor vigtigt at man forsøger at tage det stille og roligt og flytter ham væk og så vidt muligt søger for at undgå at situationerne opstår.
Hvis man som voksen griber ind og skælder meget ud, så kommer skyldfølelsen ofte ind i billedet og det gør det sværere for jeres dreng at styre sig. Jeres handling kan således komme til at forstærke problemet, hvilket jeg også kan høre at I er meget opmærksomme på.
Når han slår hende, så sker det i situationer, hvor han bliver sur over at hun f.eks. vælter hans klodser - det er en naturlig reaktion, han har sagt nej, hun gør det alligevel og han bliver gal ...
Han kan også slå umotiveret - eller i hvert fald virker det umotiveret, når han tilfældigt går forbi hende og giver hende et skub eller et slag ... men der ligger meget bag og handler sandsynligvis om opsparet vrede eller generel følelse af at hun er en konkurrent, eller rival til jeres opmærksomhed og han vil gerne skubbe hende væk.
Det er altså forståeligt nok at han gør det og jeg håber I kan bruge lidt af mine overvejelser omkring, hvad der sker og hvordan I kommer videre.
Fortsat held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder