Annonce

Annonce

Brev:

Problemer om morgenen og hvornår er det okay at blive vred?


1. september 2009

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Problemer om morgenen og hvornår er det okay at blive vred?

Hej Helen

Endnu et spørgsmål fra mig i håb om, at du ligesom alle de andre gange, kan give mig lidt at arbejde ud fra.

Som du ved, har jeg en dejlig datter på nu 15 måneder, som jeg elsker betingelsesløst. Hun er en dejlig og glad pige, som trives godt.

Hun er netop startet i vuggestue, og det forløber indtil videre helt uden problemer. Hun græder ikke ved aflevering og pædagogerne melder om en glad, dejlig og social pige.

Hun har dog (især herhjemme) en del temperament og kan indimellem få nogle voldsomme hysteriske anfald.

Hendes hysteri opstår både, når hun ikke får sin vilje med et eller andet, når hun skal have børstet tænder eller skiftet ble eller lignende. Nogle gange varer det bare et par minutter andre gange helt op til 30-40 minutter på fuld udblæsning.

Det samme kan også ske, når hun er træt - både når hun skal i seng og sove og når vi står op (hun vågner dog ALTID af sig selv, vi vækker hende aldrig).

Som du hidtil har foreslået, så går vi ikke fra hende, når hun bliver hysterisk. Enten holder vi hende ind til os og taler beroligende eller også ligger hun på gulv/seng eller sofa og så sidder vi ved siden af og beroliger med stemme og kærtegn så godt vi kan. Nogle gange er det tydeligt, at hun ikke vil have vores berøring, fordi hun simpelthen er for vred. Vi prøver at aflede hende og vise hende spændende ting og bøger eller tage hende med hen til vinduet eller lignende.

Vores problem er dog, at mor og far ikke altid er helt enige om, hvordan vi skal håndtere vores datter, når hun "flipper ud".

Faderen er ved at være godt træt af de efterhånden mange anfald. Især er det slemt, når hun vågner om morgenen ca. 6.30, hvor vi alle stadig er trætte. Hver eneste morgen uden undtagelse vågner hun ca. 6.30 (nogle gange lidt før) og så SKRIGER OG HYLER hun, så man bliver helt bange. Vi har på fornemmelsen, at hun stadig er meget træt, og derfor er ulykkelig over at være vågen.

Vi har nogle gange prøvet at få hende til at sove videre ved at berolige hende og kramme hende og putte hende ...


Annonce

... igen, men så skriger hun endnu højere. Så har vi forsøgt at tage hende over til os i sengen, så hun kan ligge og putte mellem os, men hun skriger stadig og endnu højere, hvis vi gør det. Det eneste, der nogle gange hjælper i den situation er at stå op og gå rundt med hende på armen. Så falder hun til ro efter ca. 30 minutter. Men det er en meget hård måde at vågne på for os alle, og vi ville ønske, at vi kunne gøre noget for hende, for at gøre hendes morgen god.

Har du et forslag?

Det skal lige siges, at hendes skrigeri ikke skyldes sult eller tørst for det første vi gør er at tilbyde hende vand (som hun for det meste afslår), og ret hurtigt efter hun vågner, får hun tilbudt havregrød eller øllebrød, som hun spiser lidt af, men ofte ikke virker særlig ivrig efter.

Når hun i øvrigt i andre situationer får hysteriske anfald - f.eks. senere på morgenen, hvor hun (måske pga. træthed) bliver voldsomt sur over små ting, som at hun ikke må lege med mors og fars tandbørster eller lignende, så er især faderens tålmodighed ved at være opbrugt. Er det okay, hvis vi i sådanne tilfælde bare siger "nej", fjerner hende fra det hun ikke må, og så lader hende "græde ud" på gulvet uden at vi tålmodig sidder ved hendes side og forstående fortæller hende, at vi godt forstår, at hun bliver sur, når hun ikke må lege med tandbørsterne.

Vi tænker ikke på at gå fra hende, (vi er hele tiden fysisk ved hende) men måske bare at stå ved siden af og forsætte med at gøre de ting, vi var i gang med (vaske op, redde hår, tage tøj på eller lignende)???

Vi vil til enhver tid trøste hende og kramme hende, hvis hun virkelig var ked af det eller havde slået sig eller føler sig alene, men måske har faderen ret i, at vi et eller andet sted må trække en tydelig grænse, så hun kan se, hvornår det er "rimeligt" at blive så hysterisk, og hvornår det ikke er.

Personligt har jeg en engels tålmodighed med hende, og jeg er parat til hvad som helst uanset hvor træt jeg er. Så alle dine gode råd tager jeg imod med kyshånd.

Kærlig hilsen
Clara's mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce