Svar: Overgang til vælling
Kære Mette
Min umiddelbare tanke er at det er børneeksem, da dette netop ofte sidder i albue bøjninger og knæhaser.
Jeg vil foreslå dig at få en tid hos lægen, for hvis der er tale om eksem, så skal dette naturligvis behandles. Med hensyn til allergi, så er det rigtigt at det er en god idé at amme så længe som muligt, men har I forældre allergi? Det afhænger jo også lidt af, hvor stor sandsynligheden er for at jeres søn udvikler allergi. Børn som er i højrisiko for at udvikle allergi, bør ammes længst muligt, eller tilbydes de specielle erstatninger nutramigen eller profylac. Har barnet en gang fået almindelig erstatning 'er løbet kørt' og der er ingen idé i at overgå til de specielle erstatninger bagefter.
Der er ikke nogen aldersgrænse for hvornår man kan teste et barn for allergi, det afgørende er barnets symptomer. Ved de fleste tilfælde af børneeksem finder man ikke nogen årsag og påviser ikke nogen fødevareallergi. Man skal derfor aldrig begynde at sætte barnet på diæt uden at der er foretaget en allergitest i samråd med lægen.
Jeg ved ikke helt hvorfor sundhedsplejersken vil have at I venter med anden kost, med mindre at hun i kraft af at kende jer, ved nogle ting som jeg ikke er bekendt med her. Måske skulle I prøve at tale med igen og spørge ind til hendes grunde.
Hvis jeres søn er sulten og sådan lyder din beskrivelse lidt, så ser jeg ikke umiddelbart nogen grund til ...
... at han ikke skulle kunne få noget andet end modermælk. Man kan så sige at så længe han er under 4 mdr, så bør modermælken være det primære og efterfølgende kan han tilbydes erstatning, som skal være at den type man kan give fra fødslen.
Fra 4 mdr´s alderen kan man give lidt vælling, men pga det høje proteinindhold, bør vælling max udgøre to flasker i døgnet; men det kan jo i givet fald også være en flaske til natten, i håb om at I alle sover lidt bedre.
Du kan også gøre det at du laver noget vælling selv og så laver den på din egen mælk, for at bibeholde egen mælk lidt længere. Denne vælling må han også kun få to flasker af. Vælling kan du lave ved følgende opskrift:
2 dl vand
2 tsk. majsstivelse (fx maizena)
eller 1½ spsk. hirseflager, ris- eller majsmel
4-6 mål modermælkserstatningspulver
(afhængig af mærke).
Vand og stivelse (mel/flager) piskes sammen og bringes i kog under piskning. Skru ned for varmen, læg låg på og lad det småkoge - hirseflager og ris- og majsvælling i 5-10 minutter, majsstivelsesvælling ca. 1 minut. Afkøles lidt før modermælkserstatningspulveret tilsættes - og vællingen piskes sammen.
I stedet for erstatning kan du bruge modermælk. Her bruger du så tilsvarende mængde mælk, som der bruges vand/pulver i ovenstående opskrift.
I begyndelsen vil det sikkert være nok at lave en ½ portion, så kan du se, hvad han siger til det.
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

