Svar: Skorper bag ørerne og bad hvor ofte?
Kære Rikke
Skorper bag ørerne skyldes ofte to ting:
1. At der naturligt samler sig skidt bag ørerne. Det ses ofte, når børn drikker mælk, at der løber lidt mælk ud af mundvigene og det lægger sig så bag ørerne.
2. Børneeksem - nogle børn får faktisk børneeksem netop bag øret, men vil ofte også have tørre hudområder andre steder.
Det er generelt vigtigt at du husker at vaske ham grundigt bag ørerne, når du bader ham og også husker at tørre ham, så han ikke er fugtig bag ørerne. Fugt bag ørerne, kan nemlig give svamp på sigt ...
Det kan hjælpe at vaske ham bag ørerne med en mild flydende og uparfumeret sæbe, hvor du skummer sæben lidt op, vasker med en skumklud og vasker efter med rent vand. Herefter duptørres, så huden er helt tør, ren og fin.
Hvorvidt bad 2 gange om ugen er for lidt, afhænger lidt af hvordan han har det med at komme i bad, samt af hvor meget du oplever at han sveder, samler nullermænd i hudfolder osv. Hvis hans fødder luger af sure tæer, hvis han samler skidt i dobbelthagen og også samler mælkerester bag ørerne, så vil det være fint at bade ham en gang mere. Er det kun bag ørerne I har ...
... problemer, så bibehold de 2 ugentlige bade, men vask ham så dagligt bag ørerne, når du alligevel etagevasker ham på puslebordet :)
Nogle børn nyder at komme i bad, de slapper af, falder dejligt til ro og sover godt efter et bad og her vil man som forældre ofte bade barnet næste dagligt. Andre børn trives rigtig godt med bad hver 2-3 dag og det er helt okay. Det vigtigste er at barnet trives med tingene som de er :) Og så har du naturligvis ret i at det er fornuftigt at minimere brug af sæbe osv. men en gang imellem må der nu lidt sæbe til og her må man så vælge et mildt uparfumeret og hudvenligt produkt, som tilfører huden lidt naturlig fugtighed og ikke tørrer unødigt ud.
Små børn sveder ikke på samme måde som vi voksne gør - de kan sagtens svede, men de har ikke svedlugt og behøver derfor ikke i samme grad dagligt bad. Det bliver ofte først et rigtig behov i puberteten. Men de har brug for at blive holdt rene i deres hudfolder, mellem tæerne, i bleområdet, håret osv. og altså også bag ørerne og her kan etagevask være helt fint. Igen må du gøre, som du føler fungerer bedst for jer begge :)
Fortsat held og lykke med ham!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

