Annonce

Annonce

Svar: Svært at tale


2. september 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Kristine

Det lyder som om at I har en sund og aktiv dreng, der giver lidt af alle de udfordringer, som børn på 2½ år skal give deres forældre ... :)

Det er helt naturligt og også helt okay at bruge sut, når man er 2½ år. Men prøv at vende jeres dreng til at han ikke skal have den i munden hele tiden, den skal så vidt muligt kun bruges, når han skal sove. En sut i munden, vil naturligt kunne påvirke hans sprog og udtale af ordene.

Det vil også være en rigtig god idé at bestille tid hos en øre, næse- halslæge og få tjekket ører og om han evt. har problemer med hævede polypper. Det kan naturligt også spille ind på hans sprog - både evne til at høre lydforskellene i sproget, men også evne til at kunne udtale dem selv.

Man kan have forskellige sproglige vanskeligheder, børn kan f.eks. have problemer med udtale, ordforråd, grammatik eller specielle stemme- og talevanskeligheder, hvor barnet f.eks. stammer, læsper eller snøvler.

Hos jer lyder det som om at jeres dreng har et fint ordforråd, men svært ved at udtale ordene rigtigt. Børn siger f.eks. ofte top i stedet for kop - ligesom mange børn også siger 'bar' i stedet for 'far'. Det er et helt normalt problem og nogle gange ændrer det sig af sig selv, andre gange er det noget barnet har brug for støtte til.

Nogle børn har det konsekvent med bestemt bogstaver - at alle k'er f.eks. konsekvent bliver til t'er og hvis man som voksen ved det, så er det forholdsvis let at forstå hvad barnet siger, så skal man bare lave det om i sit eget hoved. For eksempel et barn der siger "stal vi itte ha en top mælt og en tits..?" - det forstår man godt, hvis man bytter alle t'er ud med k'er "skal vi ikke ha en kop mælk og en kiks..?".

Børn med sådanne sproglige problemer kan på sigt have behov for en talepædagog og det er noget man er opmærksom på i institutionerne. Det er sandsynligvis også derfor de i vuggestuen allerede har nævnt noget tidligere. Der er tilknyttet talepædagog til alle offentlige institutioner, så pædagogerne vil også være opmærksomme det nye sted og vil kunne henvise jer og jeres dreng videre, hvis det skønnes ...


Annonce

... nødvendigt.

Det lyder også som om at jeres dreng har lidt problemer med at snøvle - altså hævede polypper i næse og svælg, som gør at det kan være svært at forstå hvad han siger. Dette problem skyldes enten at der kommer for meget luft gennem næsen eller det modsatte at der kommer for lidt luft gennem næsen. Og man er nødt til at få en øre-næse-halslæge til at vurdere dette.

Hvis han på et tidspunkt skal til talepædagog, så vil denne også spørge til hvorvidt jeres dreng har problemer med ørerne, polypper osv. og vil spørge om han er blevet tjekket.

Generelt gælder at det er utrolig vigtigt ikke at presse barnet til at sige tingene korrekt. Det er super dejligt at jeres dreng taler og hans lyst til at tale og kommunikere skal endelig bibeholdes.

Gentag barnets ord, så han hører ordet rigtigt. Det vil sige i stedet for at rette på ham, så gentager du ordet igen, så han hører hvordan det skal lyde. Det lyder som om at I gør dette meget fint!


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Læs bøger og gerne bøger med billeder og en masse små ting som man skal lede efter - altså et større billede med forskellige små detaljer. Så kan du spørge til tingene, I kan lede efter spanden, traktoren, støvlerne osv. og kigge efter dem imens du gentager "hvor er traktoren mon henne...?", "Kan du finde traktoren..?" Mon traktoren kører ude på marken ..?" "Hov der, var traktoren jo...!" så han hører ordet I leder efter igen og igen.

Syng fange og sig masser af rim og remser og lad generelt være gentagelser være en del af den måde I kommunikerer på.

Tal om de ting I laver sammen og sæt ord på tingene. I stedet for at sige "prøv at se den der" så sæt ord på og sig ordet på det han skal se "prøv at se den bille" eller hvad de nu er.

Vær tydelig omkring det du taler om, så han ved hvad det er I taler om og ikke tror det er noget andet.

Og så lad ham lige blive kørt ind i institutionen inden du I overhovedet taler om renlighed, slut med sut osv. Det lyder fornuftigt at give ham lidt ro på og så må I drøfte med vuggestuen, hvorvidt de skønner det relevant at få fat i en talepædagog.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce