Svar: Afføringsmønster og behandling
Kære frustrerede mor
Jeg er helt enig med din sundhedsplejerske i at jeres datter ikke bør have tynd, grønlig, slimet afføring 7-8 gange om dagen og jeg synes det er urimeligt at jeres læge ikke har gidet undersøge hende - men kun kigger kort på hende og nærmest vurdere hende ved at se på hende ansigtskulør ...
Det er korrekt at jeres datter kan have obstipationsdiarré, hvor der ligesom sidder en knold af hård afføring i tarmen, hvorved den øvrige afførings siver forbi og giver netop vandtynd afføring, diarré.
Men hvad skulle sidde i hendes tarm? Har du givet hende noget grød eller mos, som ikke er kommet tilstrækkeligt ud? Kan der sidde en prop af dette og genere hende? Hvis hun kun har fået modermælk og intet andet, så er det jo ikke sandsynligt at hun pludselig danner en prop ...
Men hvis du mener at hun har noget siddende, så er det fint at forsøge med laktulose, for at se om der så kommer noget ud. Ofte vil man opleve at barnet pludselig leverer en stor mørkfarvet (brunlig) afføring ...
... og når den er væk, så virker maven igen. Det vil ikke skade hende at I forsøger med lidt laktulose for at se om det får noget med ud - hun må få 1ml pr kg hun vejer og gerne fordelt over 2 doser. Det vil sige, at hvis hun vejer 7 kg, så kan hun få 3½ ml morgen og 3½ ml aften. I kan også prøve at give hende 7 ml på engang, for at se hvordan hun så reagerer på det - det burde i hvert fald kunne sætte gang i en evt. prop - men hun skal naturligvis ikke få mere ondt i maven :o(
Hvis det ikke hjælper, så er jeg helt enig med dig i at jeres datter bør få foretaget en afføringsprøve (faktisk siger man 3 på hinanden følgende prøver) og hvis du ikke kan komme igennem med dette hos egen læge, så synes jeg du skal bede din sundhedsplejerske om at tale med lægen for dig. Hvis sundhedsplejersken er enig i at din datter ikke skal have afføring der ser ud og lugter som den din datter har nu, så kan sundhedsplejersken ringe til lægen - hun kan ringe hjemme fra dig.
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder

