Brev:
Aftener med skrig og skrål og dårlig søvn
Kære Helen
Vores søn er lige blevet et år, og vi kæmper stadig med at få hverdagen/aftenerne og nætterne til at hænge sammen.
Siden vores søn startede i vuggestue for to måneder siden, har vi haft aftener med skrig og skrål og nætter uden søvn. Jeg ved faktisk ikke rigtig, hvor jeg skal begynde.
Lidt om ham.
Han har altid været meget motorisk fremme - begyndte at kravle, da han var 6 mdr. og begyndte at gå da han var 9 mdr. At han har været så hurtig, rent motorisk, hænger helt sikkert sammen med hans nysgerrighed, viljestyrke og ikke mindst hans temperament - han er utrolig stædig. Og det er jo på godt og ondt.
Han har aldrig ville overgive sig til søvn uden masser af brok, og har sovet meget uroligt - virker som motorisk uro - som om, han ikke rigtig kan finde ro om natten, og er også meget sensitiv overfor lyde. Hans dårlige søvnmønster fortsætter nu ovre i vuggestuen, hvor han som regel kun har sovet en time, når vi kommer og henter ham om eftermiddagen. For at råde bod på det, har vi engang imellem gået en tur med ham, så han falder i søvn. Her plejer han at sove en times tid til kl. 17-17.30.
Det betyder dog ikke, at han er udhvilet, for vi når dårligt nok inden for døren, før han sætter i gråd og vil bæres - helst af mig. Og før vi får lavet mad (plejer at spise præcist kl. 18), har han allerede vist de første træthedstegn igen - er pjevset, gnubber sig i øjnene, hiver sig i ørene osv.
Han er faktisk så uoplagt (ked af det), at han stort set aldrig får noget at spise om aftenen - han bliver nærmest gal, når vi prøver at tilbyde ham noget.
Jeg skylder lige at sige, at vi er glade for vuggestuen, og han også er rigtig glad, når han er der ovre. Vi får altid at vide, at det har været en rigtig god dag - lige bortset fra søvnen.
Han græder stort set hele aftenen, han holder kun op, hvis jeg tager ham op og bærer rundt på ham. Far duer ikke, hvis jeg er i nærheden. Det er utroligt frustrerende.
Hvis jeg selv skal prøve at finde en forklaring/et mønster, så starede de her dårlige aftener, da jeg begyndte at amme ham om natten igen - ikke af min gode vilje, men ren overlevelse. Det har vist så fået den modsatte virkning.
Jeg ammede ham fuldt til han blev 4 mdr, hvor han begyndte med lidt grød og mos - jeg ammede ham fortsat om natten på det tidspunkt. Det var først, da han blev 8 mdr, ...
... jeg stoppede natteamningen - ammede ham før putning og kl. 4-5, når han vågnede, i håb om at få ham til at sove lidt længere, som lykkedes engang imellem.
Da han så startede i vuggestue lige umiddelbart efter han blev 10 mdr, og jeg startede på arbejde en lille måned efter, gik det galt om natten.
Han vågnede 4-6 gange om natten og græd fuldstændigt utrøsteligt - og nogle gange så meget, at han vågnede helt op og var vågen et par timer om natten. Da det havde stået på i næsten tre uger, forsøgte jeg mig med amning, og det lykkedes at få ham til at sove igen. Det var ren og skær overlevelse for at hænge sammen på arbejde. Nu sidder vi så her to måneder efter, og jeg ammer ham stadig om natten. Problemet er imidlertid, at han nu vågner hver halvanden til to timer og vil kun ammes - han kan ikke trøstes på anden vis. Vi har forsøgt, men igen er han bare vågen den halve nat.
Min fornemmelse er, at han græder om aftenen og kun vil være sammen med mig, fordi han vil ammes, for det er, de signaler han sender. Og jeg må indrømme, at jeg også nogen gange har overgivet mig og ammet ham om aftenen, når gråden blev for voldsom.
Når min fornemmelse siger mig, at det hænger sammen, så er det fordi, at før han startede i vuggestue, og da jeg ikke ammede ham andet end før putning og tidlig morgen, der var han langt mere glad og selvstændig - der havde han stor glæde af bare sidde og lege for sig selv og udforske både det ene og det andet. Nu er det som om, han er blevet baby og afhængig igen. Noget vi rigtig gerne vil væk fra.
Har du et godt råd til, hvad vi kan gøre. Og hvordan vi kan få en glad og selvstædig dreng igen :-)
For en god ordens skyld får du lige en dagsplan:
- 06- 06.30 står op
- 7 spiser morgenmad
- 7.30-8 leger
- 8.15 bliver afleveret i vuggestue af far
- 16 bliver hentet fra vuggestue af mor
- 16-17-17.30 - får en lur i barnevogn
- 18 spiser aftensmad (vil dog som regel ikke spise)
- 19 leger
- 19.30 får bad
- 19.45 ammes
- 20 får godnathistorie af far
- 20.10 bliver puttet af far
- 22 - 22.30 vågner græder - bliver ammet
- 24 vågner græder - bliver ammet
- 01.15 vågner græder - bliver ammet
- 02 vågner græder - bliver ammet
- 03.30 - 04 - vågner græder - bliver ammet
- 05.15 - vågner græder - bliver ammet
- 06 - 06.30 står op
Håber du kan hjælpe.
Med venlig hilsen
en træt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.