Annonce

Annonce

Brev:

Urolig søvn, tænder og mad


3. september 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Urolig søvn, tænder og mad

Hej Helen,

Mange tak for en alle tiders brevkasse. Jeg har fundet mange gode svar her på siden, men ikke lige på de spørgsmål som jeg mangler svar på lige nu.

Jeg har en dejlig lille pige på 6 ½ måned, som generelt er nem, kvik og dejlig glad. I øjeblikket har vi dog et problem, da hun stadig vågner midt om natten, men i forskel til da hun var yngre har hun de sidste 3 uger ikke vil falde til ro igen – også selv om jeg ammer hende. Selvom hun får noget at spise kan hun være vågen i op til 1-2 timer, hvor hun ikke kan falde til ro, men ligger og vender og drejer sig. Hun bruger ikke sut, men har en sutteklud, som hun sutter energisk på i den fase.

Da hun var yngre havde hun ikke problemer med at sove om natten. Hun har aldrig sovet helt i gennem, men hun er kun blevet ammet en gang om natten (ud over sen aften og morgenamning i sengen).

Jeg synes efterhånden, at jeg har prøvet mange ting for at hjælpe hende til at sove mere igennem:

- Jeg giver hende mere at spise i løbet af dagen.
- Jeg ammer hende længe både aften og sen aften – holder lidt gang i hende selvom hun er ved at falde i søvn.
- Har givet hende vand fra en kop når hun vågner i stedet for amning
- Jeg ligger min hånd på hendes mave/ryg for at give hende ro
- Jeg har taget hende over i vores seng for at give hende ro– hun sover i tremmeseng ved siden af mig

Jeg tænkte først, at hun måske var meget sulten. Så jeg har forsøgt at trappe måltiderne og den mad, som hun får i løbet af dagen op. Vores rytme i dag ser således sådan ud:

4:30-5 Ammes og sover videre
7-8 Morgenmad – havregrød og vand af kop
09-09:30 Ammes og puttes til lur
12 Frokost – grønsagsmos med kød fra glas og kop + frugtmos med 8 jerndråber + agurkestænger at tygge på
13-14 Ammes og puttes
16 Ammes + frugt at gnave på
18 Aftensmad – blended mos af den ...


Annonce

... mad vi får – eks. ris, kødboller og sovs + frugtmos til dessert
19:30 Ammes og puttes i egen seng i vores soveværelse
23:30 Ammes
02-03 Vågner og kan ikke falde i søvn - ammes

Hun spiser rigtigt godt og meget. Hun vejer 8 kg og er 68 cm lang. Hun er som sagt generelt glad, kvik og tilfreds. Gider dog ikke lege på gulvet alene så meget længere. Hun er tæt på at kravle og er godt med udviklingsmæssigt.

Hun havde da hun var mindre en del bøvl med maven – pga. d-dråber. Hun fik diarre og vi måtte tage en pause med dråberne til maven faldt til ro. Umiddelbart synes jeg, at det er gået fint med introduktionen af mad. Hun virker ikke til at have ondt i maven – heller ikke af jern-dråberne. Hun har godt nok afførring flere gange om dagen, hvilket lyder af meget, men jeg ved ikke om det er naturligt for børn af hendes alder?

Hun har fået begge sine tænder i løbet af 10 dage. Troede måske, at det var årsagen til uroen, men det virker ikke til at genere hende så meget mere – i hvert fald ikke de sidste 7 dage.

Det har efterhånden stået på i 3 uger nu og vi er ved at være helt nedslidte.

Hun har aldrig sovet særligt meget i løbet af dagen – max de 45 minutter pr. lur og hun kan ikke lulles hen igen ved at rokke med barnevognen.

Men her de sidste 3 dage har hun taget en lur på hele 3 timer om formiddagen og 1 time ved middagsluren. Så hun er også selv meget træt. Jeg kan naturligvis ikke nænne at vække hende fra formiddagsluren, når hun nu endelig sover så godt, men jeg er bange for at den lange lur får vendt endnu mere op og ned på hendes søvnrytme – så hun bliver ved med at vågne midt nat.

Håber du har nogle råd til, hvordan jeg får vendt om på rytmen. Og hvad der evt. kan skyldes at hun er urolig. Hun skulle vel også snart gerne sove igennem om natten?

Med venlig hilsen
– en lidt nedslidt mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce