Svar: Urolig søvn, tænder og mad
Kære mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Planen for dagen ser rigtig fin ud og der er ikke umiddelbart noget der tyder på at din datter vågner om natten, fordi hun mangler mælk eller mad, eller har problemer med sine tænder eller sin mave ...
Derimod hænger hendes vågenperiode om natten ganske givet sammen med at hun sover for meget om dagen. Man kan sige at vi har brug for en vis mængde søvn og den fordeles med en vis mængde om dagen og en vis mængde om natten. Hvis barnet sover for meget om dagen, så sover det naturligt mindre om natten og hvis barnet sover for lidt om natten, - ja så sover hun mere om dagen.
Lige nu lyder det som om at din datter indhenter den manglende søvn fra om natten, ved at sove ekstra om dagen - og ja, du har ret i at hun ...
... har brug for den søvn, men det er meget uhensigtsmæssigt at lade hende køre denne rytme, når hun begynder at være vågen om natten.
Derfor er du nødt til at afkorte hendes dagslur lidt og da hun er vågen en time om natten, så må du som udgangspunkt gå ud fra at hun kun skal sove 2½-3 timer sammenlagt om dagen og ikke 4 timer, som hun gør lige nu.
Den fleste børn i 6 måneders alderen vil trives rigtig godt med en kort formiddagslur, sover her ofte kun 45-60 minutter og så en lidt længere middagslur på måske 2 timer. Det kan også være at hun sover bedst, ved at sove 2 x 1½ time - du må forsøge dig lidt frem.
Men det lyder som om at du lige nu er nødt til at afkorte dagssøvnen for atter at få hende til at sove om natten ... :)
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

