Brev:
Temperamentsfuld datter!
Hej Helen.
Jeg har et spørgsmål vedrørende min ældste datter.
Min datter er 33 måneder, og hun har altid været en meget mild, glad og smilende pige. Hun blev i april storesøster til endnu en lille pige, og hun er meget glad for og omsorgsfuld omkring sin lillesøster.
Hun er imidlertid også i dén grad begyndt at vise sit temperament, i særdeleshed over for mig. Hvis jeg siger nej råber hun "JO!", smider ting på gulvet, eller smider maden på gulvet (hvis der f.eks. lige er blevet sagt, at hun skal prøve at spise pænt, hvilket hun hidtil har været utrolig dygtig til). Er hun meget frustreret og gal kan hun finde på at slå på en sofa eller lignende, hvilket naturligvis er helt i orden, men hun er nu også begyndt at slå mig.
Som eksempel kan nævnes, at hun i dag havde fundet sin sut, som hun kun bruger om natten, hvilket hun sædvanligvis fuldstændig accepterer. Jeg sagde derfor stille og roligt til hende, at jeg lige ville lægge den på plads. Det medførte at hun løb af sted med sutten mens hun skreg, at det var hendes. Jeg tog hende op på skødet og sagde, at hun selvfølgelig nok skulle få den tilbage når hun skulle sove, men hendes reaktion var, at slå mig lige i ansigtet. Jeg blev både paf og meget vred og ked af det, så jeg satte hende ind på værelset. Da hun havde siddet der et øjeblik gik jeg ind og tog hende på skødet, hvorefter jeg stille og roligt - men bestemt - ...
... forklarede hende, at sådan noget vil vi ikke have.
Jeg er grundlæggende ikke meget for metoden med at sætte børnene ind på værelset, men jeg ved efterhånden ikke mine levende råd. Jeg har prøvet at være tålmodig, tale stille til hende, prøve at trøste hende og prøvet at ignorere hende, når hun bevidst prøver mine grænser af, men det skal under alle omstændigheder gøres klart, at hun ikke må slå, hverken os eller andre.
Min mand og jeg har talt en del om det, og han mener, at jeg skal være mere konsekvent over for hende, hvilket jeg nu også mener at jeg er, men jeg har en teori om, at grunden til, at mine grænser nok oræves mere af end fars er, at jeg jo i nogle sammenhænge er "nødt til" at prioritere den lille fremfor min store datter. Jeg prøver dog altid at inddrage min ældste datter i amning, skiftning osv., hvilket hun som regel også gerne vil, men alligevel bliver mine grænser afprøvet, indimellem grænsende til det uudholdelige.
Det skal siges, at min datter langt størstedelen af tiden stadig er utrolig sød, mild og glad, og vi hygger os meget sammen og når jeg taler med familie og venner om de nyopståede problemer, så kan de slet ikke genkende det billede af hende. Jeg ved godt, at hun er gået ind i selvstændighedsfasen, men der skal jo sættes nogle klare grænser spørgsmålet er bare hvordan?!
På forhånd mange tak for hjælpen.
Venlig hilsen,
den forvirrede og fortvivlede mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.