Annonce

Annonce

Svar: Temperament - 9 mdr.


6. september 2009

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Det er helt normalt at børn i 9 måneders alderen viser mere temperament og egen vilje - faktisk så meget, at man som forældre nogle gange kan stå og kigge på sit barn og tænke "Hvem er dog denne lille pige ..?" fordi man pludselig ser helt sider af hende, som man aldrig har set før.

Det handler om at børn i denne alder naturligt viser mere selvstændighed, de viser at de kan lidt selv og har deres egen lille personlighed. Du ser det, når din datter skal spise, hun kniber munden sammen, skubber tallerkenen væk osv. Du ser det ganske givet også når hun skal skiftes, hun vil ikke have bleen af, vrider sig på puslebordet osv.

Ved middagbordet kan man ofte imødekomme barnet ved at tilbyde mad i hånden og mad i små stykker. Altså mindre og mindre skemad og mere mad med bid i, mad der kan spises med fingrene eller med en gaffel. Det er naturligvis fortsat vigtigt med grød om morgenen osv. men du kan f.eks. starte med at give hende lidt frugt i hånden og så få lov til at følge efter med grød. Glider der ikke særlig meget græd ned, så må du trøste dig med at hun jo efter kun ca 1½ time får et formiddagsmåltid bestående af en bolle, lidt ost, frugt osv. og spiser hun ikke så meget til det ene måltid, så spiser hun forhåbentlig lidt mere til det næste.

Det er vigtigt at ...


Annonce

... give hende madro, det vil sige stille en tallerken foran hende med lidt forskelligt på - ikke alt for meget, for så mister hun koncentrationen, men lidt og så lidt variation. Lad hende så gå igang med at spise, prøv at gøre noget andet i stedet for at made hende - det kan være at spise din egen mad, læse avisen, tømme opvaskemaskinen eller lignende - så du er i nærheden og har styr på hvad der sker, men så hun ikke får dit fokus omkring maden, hvordan hun spiser og hvor meget hun spiser.

Når hun nogle gange råber, så kan det også være et udtryk for at hun øver sin stemme og forsøger at bruge den, finde ud af hvordan den virker. Hun har jo ganske givet allerede fundet ud af, at hun ved at råbe højt, får en reaktion fra dig ... Det er altså også en måde at få ekstra opmærksomhed på :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Nogle gange hjælper det at lære hende en lyd eller noget andet som hun også kan og som du hellere vil have, f.eks.: "sikke du kan råbe, kan du også sige pprrrr, ligesom en hest, ppprrr...?" eller "sikke du kan råbe, kan du også prøve at klappe...?". På den måde får du ankerkendt hendes lyst til at kommunikere, men får samtidig opfordret til at kommunikere på en anden måde og lave lyde, du bedre kan holde ud at høre på.

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce