Annonce

Annonce

Svar: Mad, grød, grøntsager og mad i stykker


7. september 2009

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej Sanne

Det lyder som om at det går rigtig fint med rugbrødshapsere og således rigtig godt med at spise mad i stykker. Derfor må du gerne forsøge med mere familiemad, mad med mere bid i og det er helt fint at tage udgangspunkt i den mad I andre spiser. Du kan således sagtens give dem indmaden af en frikadelle i deres grøntsagsmos, give dem kogte blomkålshoveder eller lignende at sidde og gumle på i hånden, hvis I får lidt ris med sovs - så må de gerne få dette- en ret som f.eks. boller i mild karry, kan mange børn godt lide og laver du f.eks. en kødsovs, hvor det hakkede kød har stået og småsimret på panden i tomatsovs, med lidt mildt krydderi som timian og oregano, så må de også gerne få dette.

Hvis du bruger meget salt og peber i madlavningen så skal de ikke have det, så er det vigtigt at du tager noget fra til børnene inden du krydrer eller at I i stedet går over til at bruge bordsalt.

En sen natteflaske kan sagtens påvirke deres indtag og lyst til morgenmad. Du kan overveje om det vil hjælpe at du giver dem en flaske omkring midnat, som de spiser mere eller mindre i søvne mod at de evt. så vågner op og starter dagen med en grød ... Det er dog ofte hensigtsmæssigt at fjerne flaskerne om dagen først, for at få plads til mere sufficient mad - i stedet kunne du evt. skrue lidt ned for indtaget af flaske om morgenen, så de får bare 100ml der ...

En plan for dagen, hvor der er gjort plads til mad med mere bid i, kan se således ud:

Tidlig morgen 05-05.30: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf eller lignende. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur 13.30-14 som nu

Eftermiddag 16-16.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, evt. små stykker bolle med lidt smør eller ost, vand af kop. Det er helt fint at give et let måltid her, så der er bedre plads til aftensmaden.

Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Mad i små ...


Annonce

... stykker og også gerne mad i hånden - en kartoffelbåd, et stykke blomkål, broccoli, en brødskorpe eller lignende de kan sidde og gumle på, vand i kop. Der skal fortsat suppleres med grøntsagsmos - det kan være kartofler der moses med lidt sovs osv. alt efter hvad I nu får at spise.

Flaske med vælling og puttes til natten 19.30

Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.

Hvis børnene tilbydes flaske sen aften, så kan de evt. sove til næste morgen tidlig og starte dagen med grød - men som sagt, vil de jo have behov for mælk stadig væk og så vil en lille flaske inden formiddagsluren være nødvendig ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Grød bør max udgøre to af dagens måltider og resten bør være grøntsagsmos. Det er derudover naturligt at servere rugbrød sammen med grønt, sådan spiser vi det også selv .. Det vil således være en god idé at du giver grøntsager til frokost og til aften - og kogt og helst som mos, fordi du derved lettere får energiberiget maden. Men hvis børnene hellere vil og kan gnaske sig igennem en kartoffelbåd fremfor at spise kartoffelmosen, så går det nok også endda :)

Husk på at grøntsagsmos også meget fint kan kommes på rugbrødshapsere og gives som smørbart pålæg!

Jeres let krydrede mad er helt i orden, de fleste børn nyder faktisk når maden smager af noget. Du kan også med fordel gemme lidt grøntsager i både frikadeller, farsbrød, kødsovs osv. Også fisk er meget vigtigt og de kan få mange forskellige slags - spiser I selv laks, rødspættefileter eller lignende må børnene meget gerne få dette.

Med hensyn til dit spørgsmål 5. så er jeg lidt i tvivl om jeg forstår det rigtigt .. Altså børnene har bedst af at få mad, når de vågner af en lur og ikke vente f.eks. 2 timer på at spise. De fleste børn vil naturligt føle lidt sult og tørst når de vågner og maden vil give dem energi og overskud til at være vågne og bruge sig selv både motorisk og mentalt. Efter søvn, mad og leg, vil barnet så kunne blive skiftet ved behov og gjort klar til næste lur, som ofte vil indbefatte at få lidt mælk at drikke, lidt mælk at sove på ... Dette ændrer sig dog mere og mere - stille og roligt er lidt vand måske nok :)

Jeg håber at jeg hermed har fået svaret på dine spørgsmål og at du nu er hjulpet videre frem - fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce