Brev:
Skal jeg bekymre mig?
Hej Helen, og 1000 tak for dit svar. Det har jeg tænkt meget over, og kan godt følge dig, når du skriver om at finde min egen passion.
Vil så sige at jeg har altid haft min egen passion, og det har været at skrive.
Er nok ikke helt enig med dig i at min passion ikke kan være at være mor. For jeg ved godt at dette ikke kan være sådan hele tiden, men det er det der giver mig ro lige nu. Bare at kunne være noget for andre, fordi jeg pt. er ved at omdefinere mig selv.
Vil så sige at samtalerne med psykologen er fantastiske! Og hjælper mig utroligt meget!!
OG min depression er også helt væk.
Men nu til spørgsmålet.
Det drejer sig om Isabella, som snart bliver 2 år. Hun går til fysioterapeut, fordi hun er motorisk usikker, og dermed har en ringe kontakt til de andre børn i dagplejen. Dog er det blevet bedre, efter at jeg er begyndt at børste hende, med den der specialbørste som jeg har fået.
Laver også øvelser bla med en stor bold og det gør dagplejemor også. Der er endvidere ansøgt om dobbeltplads, så der er mere tid til hende.
Men jeg kan alligevel ikke lade være med at være lidt bekymret. Hun har meget gåpåmod og ekstremt kvik og hurtigt til at forstå. Hun har talt længe, nok i en 3 - 4 måneder og det går hurtigt frremad.
Men jeg bekymrer mig for det sociale for hende. De siger at når man skal koncentrere sig om sin egen krop, så kan man ikke oveni det overskue at holde styr på de andre børn, og det gør at hun leger meget med sig selv. Dog har hun een pige som hun støtter sig til, men hun stopper desværre om en måned.
De siger at de ikke er bekymret mht. det sociale nu da der er taget hånd om det, men... jeg føler måske lidt at det meget nære bånd min datter og jeg har med hinanden ...
... måske kan være, ikke ligefrem en hindring, men måske ikke afhjælpe situationen.
HUn er meget morglad, og jeg savner hende hv er gang hun ikke er der, men jeg tror det er normalt som mor.:-)
Hun græder stadig, når hun bliver afleveret men det går hurtigt over. Hun kæmper ikke for legetøjet, hvis der er en anden, der tager det fra hende, men bliver bare ked af det og kigger op efter dagplejemor efte hjælp.
Herhjemme har vi længe været opmræksomme på ikke at gøre alt for hende, og hun skal også nok fortælle os hvis hun ikke vil have hjælp. Jeg er ekstremt opmærksom på at hun skal have lov til selv at prøve og synes ikke vi har særligt mange konflikter.
Da jeg var barn, var jeg også meget følsom og indadvendt. Holdt mig for mig selv, men havde da to veninder (som jeg stadig har), men jeg kan jo ikke lade være med at tænke fremad, om dette her kan indvirke på hendes sociale liv når hun om et års tid skal i børnehave.
For hun er ikke særligt god til alt for meget larm og uro. Det er jeg for såvidt heller ikke.
Jeg tror hun har brug for meget tryghed, og det får hun også, fordi jeg mener ikke man kan give for meget af det. Men bør jeg overhoevdet gør noget? Mit instinkt siger mig at hun bare er sensitiv (det siger dagplejepædagogen også) og bare har brug for mere tryghed....
Men kan man som forældre "træne" hende til at være mere selvsikker ude blandt andre børn? Eller skal jeg bare fortsætte med det jeg gør?
Der er nemlig ingenting med hende, når hun er blandt voksne mennesker og ældre børn. De siger det er fordi de er mere forudsigelige i deres fysik.
Men i børnehaven er der jo endnu mere larm, uro og uforudsigelighed.
Tager jeg bare sorgerne på forskud?
Kærlig hilsen
Camilla
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.