Annonce

Annonce

Svar: Søvnproblemer og sammenhæng med astma og allergi


7. september 2009

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære C

Tak for dit brev og din beskrivelse af jeres lille datter og hele det forløb I har været igennem. Jeg kan godt forstå du er ved at være træt - det må være rigtig svært at få tingene til at hænge sammen og svært at finde overskud og ro i hverdagen, når man er mor til to og den ene stort set ikke sover ...

Du spørger hvorvidt der kan være en sammehæng mellem astma/allergi og søvnproblemer og om det kan være tilfældet hos jer ... Ja, det mener jeg bestemt godt at der kan være. Man kan naturligvis ikke udelukke dårlig vane osv. som lægerne er inde på, men det burde ikke varer ved efter måneder. Nogle børn tager sig til ørerne, nulrer deres ører, ligesom de ofte også nulrer deres næse med en klud eller lignende, når de skal sove og det kan godt være at jeres datter bruger det at tage sig til ørerne, som en del af hende putteritual. Men en ting er at tage sig til ørerne som beroligelse - noget andet er at gøre det og samtidig græde, tydeligvis virke til at have ondt eller være generet af noget ... hun lyder jo ikke til at blive beroliget af det, snarere tværtimod.

Jeg synes faktisk man bør finde ud af, hvorfor hun får så mange mellemørebetændelser, har brug for gentagende drænanlæggelse osv. Det lyder lidt som om at man 'symptombehandler' meget hos jer, men ikke rigtigt beskæftiger sig med årsagen ... Og en mulig forklaring kunne sagtens være sammenhæng mellem astma eller allergi.

Har hun nogen andre symptomer på allergi - hoster hun, virker hendes vejrtrækning besværet, virker hun tit forkølet med løbenæse (hvid klar snot og øjne der løber i vand), har hun problemer med børneeksem, dårlig mave osv. Alt sammen noget der kunne tyde på, at hun måske reagerede allergisk på noget.

Man må og bør ikke sætte sit barn på speciel diæt uden lægens samtykke, men jeg synes I skulle overveje om et mindre indtag af mælk måske kunne spille ind hos jer. Der er jo forældre, som oplever at deres børn reagerer med øreproblemer osv. på grund af stort indtag af komælk og fjerner man dette fra barnets kost, så får man pludselig en bedring. Da du ammer, vil du kunne ...


Annonce

... dækket en stor mængde hos din datter via din mælk og derudover kan hun få evt. supplerende tilskud i form af en kalktablet ...

Du kan læse bogen "Ondt i øret - hvad kan der gøres?" af Annelise Jensen, måske du der kan finde nogle gode råd som vil kunne hjælpe jer.

Der er også forældre som oplever at en medicinsk behandling mod astmatisk bronkitis hjælper - jeg synes I skal tale med lægen om, hvorvidt jeres datter kunne tænkes at have noget i sine luftveje, som kræver behandling - det er jo ikke sikkert at det 'kun' er i de øvre luftveje problemet sidder ...

Så skal I naturligvis medtænke indeklima, hvordan hun sover, hvordan I bor, hvordan hun er klædt på osv. Det er vigtigt at hun sover rent og med noget godt sengetøj. Hendes dyne, lagen sengetøj osv. skal vaskes tit og luftes godt igennem. Hvis man kigger efter det der hedder Øko-Tex standard 100, så skulle man være garanteret, at der ikke er brugt nogen kemikalier i produktionen af dyner og sengetøj og det kan have stor betydning for netop børn med astma ...

Der skal gøres jævnligt godt rent, luftes godt ud, du skal være opmærksom på tobaksrøg, os fra brændeovn, levende lys og alt sådan noget, som naturligt vil genere hendes luftveje.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Det er vigtigt at I bor sundt, uden fugt i væggene osv.

Og så skal du naturligvis forsøge at få hendes immunforsvar styrket inde fra og sikre hende så sund og varieret en kost som muligt. Det er her rigtig vigtigt at hun får især fisk, da fisk indeholder blandt andet Selen, der fungerer som antioxidant. Det er naturligvis også vigtigt at hun spiser grøntsager, kød, frugt og fiberholdigt brød osv. og at hendes indtag af sukkerholdige fødevarer er lavt ...

Med hensyn til lure og søvn i løbet af dagen, så vil de fleste børn på 12 måneder have behov for 2 lure dagligt, men netop mellem 12-18 måneder begynder børn at kunne sove en lidt længere lur og sover derfor ofte mellem 12-14. Det kan godt være at din datter har det behov allerede nu.

Jeg håber at du kan bruge lidt af mine tanker videre, rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce