Annonce

Annonce

Svar: Motorisk uro - pige på 7 mdr.


7. september 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære forældre

Tak for jeres brev og jeres fine beskrivelse af jeres datters gentagende motoriske uro ...

Det er som I også er inde på, meget svært at vurdere, hvad der er normalt, når man ikke kan sidde med hende i armene. Jeg har brug for at sidde med hende, for at kunne give jer et helt klart svar på, hvorvidt hendes kontakt er normal og hendes uro naturlig - jeg kan dog ud fra jeres meget fine beskrivelse, godt se at der her måske er noget at arbejde på ...

For til en vis grad er det I fortæller helt naturligt og normalt. Børn i jeres datters alder, vil gerne pludre, snakke, tale med deres forældre osv. når de lige vågner af en lur og man møder dem - ser dem ligge i barnevognen - men ligeså snart de kommer op, så har det travlt med alt muligt andet og vil rigtig gerne følge med i verden, mærke og se hvad der sker omkring dem og man kan her godt føle sig lidt overset ... :)

Børn i jeres datters alder vil ofte også i forbindelse med måltidet, have en fast rytme, en rutine, en måde at bruge deres krop på. De kan godt ligge og slå rytmisk med hænderne, sparke på en bestemt måde med benene, hive i deres ører eller f.eks. konsekvent holde fast i mors halskæde, mors hår eller lignende - det er normalt.

Men der er naturligvis altid en grænse, som handler om at barnet ikke må have stereotype bevægelser, hvor barnet f.eks. sidder og rokker frem og tilbage eller sidder og slår sig selv i hovedet med en ting igen og igen - samtidig med at barnet ofte opleves at være i sin egen verden. Det kan være meget svært at vurdere, når der er tale om så lille et barn som jeres datter og ud fra det I fortæller, så er der ikke noget, der umiddelbart lyder i den retning. I skriver jo netop at hun ikke virker til at være i sin egen verden, men være aktiv, vågen og nærværende - nærværende både overfor jer, men også overfor hvad der sker omkring hende - ...


Annonce

... hun lyder til at kunne begge dele ...

Hendes vægring mod berøring og kærtegn, kan være et helt naturligt udtryk for at hun er en selvstændig lille pige, som nogle gange bliver frustreret, hvis du nusser og kysser lidt for meget - men andre gange skal hun naturligvis lade sig trøste og putte sig ind til dig ...

Min umiddelbare tanke omkring jeres lille pige, er at hun måske har det der hedder sansemotoriske problemer og her er der hjælp at hente :)

Man kan med hjælp fra en ergoterapeut med speciale i sansemotorik få en undersøgelse af barnet og behandlingen kan f.eks. være at 'børste' barnet. Der findes specielle børster, hvor man oplæres i at børste barnet forskellige steder på kroppen. Børstningen foregår med helt bestemte bevægelser, en fast rytme. Formålet med børstningen er at fremme barnets sensoriske udvikling.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Børn med sansemotoriske problemer, vil ofte have rigtig svært ved at kontrollere deres krops bevægelser og de har meget svært ved at fornemme deres krop - det er derfor arme og hænder ofte hele tiden er i bevægelse. De vil ofte også have svært ved berøring, både svært ved at blive rørt ved og også svært ved selv at mærke hvordan de rør ved andre - altså hvor hårdt de trykker eller hvordan man kærtegner (dette gælder naturligtvis ældre børn end jeres datter).

Det kunne for mig godt lyde som om at en undersøgelse ved en børneergoterapeut vil kunne hjælpe jer - om ikke andet i hvert fald afklare, hvorvidt der er sansemotoriske problemer hun har :) I kan søge på 'sansemotoriske problemer' og læse meget mere om dette på nettet.

Derudover tænker jeg naturligvis at I også skal tale med jeres sundhedsplejerske og egen læge, som jo kender jer og kan stå med jeres datter i hænderne - og dermed også bedre vurdere hende ...

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce