Svar: Tager ikke på
Kære Eva
Det er meget normalt at børns vægt stagnerer lidt i perioder, det ser man både ved overgangen til anden mad, hvor barnet ligesom skal til at optage nye fødevarer og man ser det ofte også i den periode, hvor barnet begynder at kravle, rejse sig ved tingene osv. og naturligt bruger sig selv meget mere fysisk, men samtidig også ofte lukker munden for skemaden, fordi de vil spise selv ...
Men det er naturligvis ikke så godt, hvis barnet direkte taber sig eller kurven knækker meget og det lyder derfor rigtig fint, at du nu er begyndt at supplere din datter med lidt ekstra fedt i maden.
Det er vigtigt at du varierer de forskellige typer fedtstof du bruger. I en grød er det f.eks. fin med smør eller et blandingsprodukt som bakkedal, kærgården eller lignende. Ligesom fedtstoffet også skal komme fra mælken i grøden. Men i grøntsagsmosen bør du tilsætte forskellige olier, - rapsolie, vindruekerneolie, olivenolie - hvad du nu har i skabet ...
Derudover kommer en vigtig fedtkilde fra fisk og det er super vigtigt, at du begynder at komme fisk i din datters mad. De essentiellefedtsyrer Omega-3 har stor betydning for hendes neurologiske udvikling og hun bør faktisk spise fisk flere gange om ugen ...
Fisk kan være indmaden af en fiskefrikadelle, et stykke laks fra ovnen, lidt tun fra dåse, sildepostej, torskerogn eller lignende som du kommer i grøntsagsmosen.
Fedt kommer også fra f.eks. avokado og du kan med fordel give hende avokadomos. Det kan blandes med forskellige grøntsager eller med lidt æblemos, men kan også fint gives som det er - evt. med en lille smule citron på, hvis du tror hun kan lide det ...
En anden vigtig faktor for hendes vækst er protein, som du også er inde på. Protein får vi fra kød og det er vigtigt at du giver hende forskellige former for kød. Det lyse kød som kylling og kalkun er godt at starte med, men hun må også gerne få svin, kalv, okse, lam, and og hvad du ellers kan købe / hvad I andre normalt spiser. Indmad er meget godt, hvis I spiser det ... Kødet skal koges og hakkes fint og kan så blandes i alle slags grøntsager.
Protein findes også i æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din datter spise disse ting også. Hun må f.eks. gerne få hårdkogt æg eller du kan lave en omelet (her kan det være en fordel at bruge pasteuriserede æg) og hun må også gerne få forskellige brødskorper, at gumle på, så hun får lidt fuldkorn den vej.
Det er super godt med øllebrød, prøv om du kan lave en flerkornsgrød til hende, hvor rug indgår som en naturlig del, fordi hun godt kan lide rugbrødsmagen, men hvor du også iblander andre typer mel, kerner eller flager.
En opskrift på 3-kornsgrød får du her:
1 spsk. havregryn, 1 spsk. hirseflager og 1 spsk. rugmel - ialt ca 40g piskes med ...
... 2 dl koldt vand og koges ved svag varme i 2-3 minutter. Sluk for grøden, tilsæt fedtstof og mælk og brug evt. lidt frugtmos som topping.
Du kan mixe fuldstændig som du selv synes og som du tror hun vil synes om :)
Du skriver at du er i tvivl om blandingsforholdet mellem mos, mælk og fedtstof ... Man kan gøre det lidt forskelligt. Du kan koge grøntsager og mose med lidt af kogevandet + mælk og så tilsætte fedtstof, eller du kan vælge at undlade kogevand og kun tilsætte mælk. Hvis du bruger sødmælk, bør du ikke bruge mere end max ½ dl. Hvis du bruger mme, hvilket jeg umiddelbart vil anbefale dig for at få lidt ekstra næring i maden, så kan du komme i som mosen kræver for at være passende i konsistensen og bruger du kun mme, så behøver du ikke bruge ekstra fedtstof ... Der tilsættes altid en tsk. fedtstof til en portion.
Du kan vælge at lave maden selv, eller du kan købe mos på glas og give dette til din datter. Det er fint at kombinere både hjemmelavet og færdiglavet børnemad - det vigtigste er at hun spiser og begynder at tage lidt på igen :)
Mit forslag til en dagsplan til en pige på 7 måneder ser således ud - jeg har lavet den ud fra dine angivne tider:
Tidlig morgen 04.30/05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: Øllebrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sidde og sutte på, det kan være f.eks. stykker af blomme, fersken, melon. Vand af kop.
Amningen begynder at blive sprunget over
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30
Eftermiddag 15.30: Ammes evt. og må her også meget gerne få lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, ris med lidt sovs, laks fra ovnen, indmaden af en frikadelle osv. moses i grøntsagerne, tilbydes kogte grøntsager i hånden at gumle på og suppleres med mos ved siden af.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se har jeg indført et måltid om eftermiddagen, som gerne skulle mætte din datter lidt ekstra og gøre at hun ikke behøver spise aftensmad allerede kl. 17.15 - men kan spise sammen med I andre og derved også bedre få jeres mad.
Jeg har derudover ilagt en amning sen aften, da jeg mener det er vigtigt at tilbyde hende mælk på ydertidspunkterne så der fortsat er plads til mere sufficient mad i løbet af dagen. Amningen om formiddagen udgår således og skulle også bedre give plads til en god frokost :)
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.