Brev:
Får min søn nok mad?

Hej Helen
Jeg skriver til dig ang. min søn, der bliver 8 måneder d. 19, september, dvs. han nu er ca. 7½ måned. Han vejer ca. 10,5 kg. (vores vægt) og måler ca. 75 cm.
Min spørgsmål går på, om han får nok mad? Vi begyndte at introducere ham til grød, da han var 4 måneder, da han ikke blev mæt af amningen. Der var svingende succes med det, hvor han nogle dage spiste det meste og andre dage slet ikke ville have noget. Jeg stoppede med at amme, da han blev 6 måneder.
Efter han blev 6 måneder, er det begyndt at gå fremad, da han ikke længere nægter at spise maden. Han er tydeligt interesseret i maden og vil gerne smage på nye ting. Han er også interesseret i det mad, vi selv spiser og rækker ud efter det. Jeg er dog bekymret for, om han ikke spiser nok af maden. Jeg kan jo se på mine venners børn omkring samme alder, at de spiser meget større portioner end min søn.
Det er som om, han mister interessen for maden, når den værste sult er blevet stillet. Når han er færdig med et måltid, kan han sagtens drikke 200 – 270 ml. mme, hvilket får mig til at tænke, at han ikke er blevet mæt af den mad, han har spist.
Det skal lige tilføjes, at han er en meget glad dreng, der har let til smil og grin. Han er veltilpas det meste af dagen, og græder sjældent.
Hans plan for dagen ser således ud:
Vågner ca. kl. 7 – 7.30.
8 – 8.30 en lille portion havregrød med en most banan. Laver en portion af ½ dl. havregrød, hvor han de fleste dage spiser det halve. På en god dag spiser han det meste. Mælk eller vand i kop til.
9 – 9.30 en flaske mme 270 ml, hvorefter han puttes til lur i barnevognen.
12 – 12.30 bondebrød med forskelligt pålæg f.eks. leverpostej eller makrel. Har tidligere spist 1/2 stykke, men vil nu kun have 1/4. Får derfor også tilbudt fuldkornsgrød, som han spiser ca. 1/4-1/2 dl. af. Hertil får han agurke- og peberfrugtskiver, som han selv sidder og tygger på. Mælk eller vand i kop til.
13.30 – 14.00 ...
... en flaske mme 270 ml., hvorefter han puttes til lur i barnevognen.
15.30 – 16.00 tilbydes han små bidder frisk frugt med vand i kop til. Det er dog sjældent, at han vil have mere end et par bidder. Får også tilbudt en skorpe, han selv kan sidde og tygge på.
17.30 – 18.00 kartofler, gulerødder og andre grøntsager i små stykker med smør eller sovs til. Spiser ca. 50 – 80 g. Får en hjemmelavet kødbolle til, som han spiser det meste af. Smager endvidere et par bidder af vores aftensmad. Ca. 100 ml. mme til.
19.00 - 19.30 en flaske mme 270 ml., hvorefter han puttes til natten. Han sover hele natten og får derfor ikke mad igen før morgenmaden.
Jeg synes næsten, at vi har gjort alt, hvad vi kan, for at få ham til at spise mere. Vi har prøvet at give ham en flaske mme før morgenmaden, men det resulterede i, at han sad meget uroligt til morgenmaden og spiste end mindre portion end ellers.
Han har tidligere været meget glad for bondebrødet, og det er vores indtryk, at han rigtig godt kan lide, når han skal tygge på maden. Derfor undrer det os, at han er ved at miste interessen for det.
Om aftenen har han tidligere fået grøntsagsmos, men der spiste han om muligt endnu mindre end han gør nu, hvor han får grøntsagerne i små bidder med gaffel.
Vi passer på med ikke at presse ham, så når han begynder at blive utilfreds under spisningen, og ikke lukker munden op, så stopper vi med at give ham maden.
Jeg ved simpelthen ikke, hvad vi kan gøre mere. Jeg tænker bare på, at han jo snart bliver 8 måneder, og at hans mad jo mindre og mindre skal bestå af mælken, som han jo tilsyneladende er rigtig glad for. Endvidere skal han om ca. 2 måneder begynde i dagpleje, og jeg er derfor bekymret for, om han får noget at spise til den tid, da hun jo ikke har ressourcer til at give ham flere forskellige slags mad under et måltid. Er der noget vi kan/skal gøre anderledes?
Jeg håber derfor, at du kan hjælpe os?
På forhånd tak.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S