Brev:
Græder ved aflevering i vuggestue - 17 mdr.
Hej Helen
Nu har jeg igen brug for et godt råd. Vores søn startede 1 februar i vuggestue - en fuldintegreret hvor der er 12 børn fra 0-6 år på hver stue.
De første to uger var Emil ikke ked af det når vi gik - men pludselig var det som om det gik op for ham at det her ville blive ved. Og så begyndte han at blive ked af i et par uger.
Så gik det bedre i en periode, han var stadig ked når vi gik - lavede mule, men græd ikke. Gode tegn tænkte vi. Men her efter to ugers sommerferie er det gået helt galt. De sidste 5 uger har han hver dag grædt helt vildt, klamret sig til os og bare skreget som sindsyg, når vi skal gå. Han vil ikke sættes ned på gulvet, men kravler nærmest op over skulderen på os. Vi har prøvet at gå hurtigt, blive og lege lidt - intet har nogen effekt.
Det skal siges at Emil stort set ALDRIG græder med mindre han slår sig. Han har aldrig været mor/far syg og udtrykt behov for at sidde/være ved os, når vi er nye steder eller der er mange mennesker.
Så det her er udelukkende noget vi oplever i vuggestuen og jeg føler vi storsvigter ham når vi går. Det er det samme uanset om det er min mand eller jeg som afleverer ham.
Pædagogerne siger de ikke er bekymrede. Det er kun er kortvarigt han græder - og når vi henter ham lader det også til at han går rundt og hygger sig. Når han ser os vil han op, og nægter at komme ned igen før vi er ude af døren - han er meget bange for at vi går igen. Han spiser fint og sover godt dernede. Pædagogerne siger dog at han gerne vil være hos dem, sidde ved dem, bæres rundt og sådan. Et helt andet billede end hjemme, hvor han ikke gider han ikke være oppe ved os, men styrter rundt konstant. Så det undrer os lidt.
Vi fik fornyligt tilbudt en anden plads i en integreret institution (her med adskilt vugger/børnerhave) tættere på vores hus. Institutionen vi er i var ikke på vores ønskeliste, da den er lidt langt væk. Så vi overvejede at rykke ham for at komme tættere på eventuelle ...
... legekammerater senere. Men besluttede at lade ham blive til børnehave for ikke at rykke ham unødigt - når nu det er så svært for ham. Særligt fordi vi overvejer en skovbørnehave. Og hvis vi rykkede ham nu, synes vi ikke vi vil rykke ham igen til en børnehave.
Men nu tænker vi om det var den forkerte beslutning - for en hel måned hvor han græder og det ikke lader til at blive bedre! Vi synes det er mærkeligt. Så nu overvejer vi om skal bede kommunen om en plads hvis vi kan få det. men det kan jo måske have lange udsigter.
Det er et stort sted vi er nu. Fire stuer med ca. 12-15 børn. Alle pædagogerne har helt tjek på hvad alle børn hedder og hvem der er deres forældre. Det er ikke altid der er en pædagog fra stuen når vi afleverer - og så er den for alvor gal. Aflevere man ham til de tre fra hans stue, så går det lidt bedre. Men han græder stadig meget. Der har ikke været udskiftning i pædagogerne på stedet eller stuen, mens vi har været der - og han har været på samme stue. Og de mindste børn har også været de samme hele tiden - Emil er den yngste. Så på den måde jo helt stabilt.
Der er mange ting som vi synes er gode ved stedet f.eks. at de er meget ude med dem, tager på ture, spiser meget forskelligt mad til frokost, de bliver krammet etc. Der er ofte 2 pædagoger til tre 6 vugger-børn på stuen, fordi de store samles i grupper med få voksne. Nogle gange endda færrer end 6 børn - så det er jo luksus. Men samtidig er der ting som jeg ikke synes er optimale, skal jeg da indrømme. Men vi har tænkt, at sådan vil det nok altid være.
Hvad tænker du når du hører det her? Er det normalt at afleverings-situationen er så svær så længe? Har du nogle ideer til hvad vi kan gøre? Bør vi overveje at rykke ham? Eller skal vi regne med at pædagogerne ville sige til, hvis de synes vi skulle prøve det?
Det knuser mit hjerte at gå fra ham på den måde, så jeg vil gerne gøre alt hvad jeg kan for at gøre det bedre for alle.
Hilsen,
Rikke
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.